søndag den 27. februar 2011

Mmh

Gave fra Superfaren..

Hallo, hvor er han sød <3

fredag den 25. februar 2011

D.U.M

De Unge Mødre!

"Det ikk' rigtigt, at Alberte ikke får sine grønsager. Vi får da pomfritter"

Den kommende uge

Mandag; Læge

Tirsdag; Kiropraktor

Fredag; Sundhedsplejerske

- Ja ja, hun bliver da fulgt i hoved og røv, den lille trold.

Vi har i øvrigt fået en tid hos de mest populære kiropraktorer i Aalborg, normalvis er der ventetid på flere måneder, men vi var så heldige at få en tid allerede tirsdag, sekretæren som Superfaren talte med sagde endog at det var ganske usædvanligt.

Jeg synes det er lidt underligt at gå og håbe på, at troldens nakke fejler noget.

Opdatering

Tænk sig at man kan gøre alt rigtigt og intet alligevel fungerer.

I går og nat har været det værste hidtil.

Sundhedsplejersken har været her i dag, Alberte tager rigtig fint på i vægt, men ellers er der ikke så meget positivt at sige, vi er nu blevet anbefalet at få hende forbi en kiropraktor, så det gør vi i næste uge.

"Svær at få øjenkontakt med" står der nu i vores Barnets Bog, åh, det gjorde ondt.
-Men skyldes selvfølgelig at hun bruger sine vågne timer på at skrige.

Albertes navle var egentlig begyndt at lukke sig til, men nu er der poppet en lille rød klump ud i bunden af den, ifølge vores sundhedsplejerske er det sket pga. hendes kraftige skrigeture, hvor vildt er det lige?

Sundhedsplejersken sagde i øvrigt også; "Der er jo desværre ikke noget man kan gøre ved kolik, det handler bare om, at finde ud af hvordan man kan holde ud af have en skrigende baby"
-Suk.

Vil slutte af med en anden lille positiv ting, trolden er begyndt at pludre i form af små hvin.. :)
-Fra forleden, Superfaren synger Nik og Jay "boing boing" for baby.

torsdag den 24. februar 2011

Alberte

En fantastisk nat uden skrig, fulgt af en rædselsfuld dag med massevis af skrig..

Her til aften græder jeg med dig.
Jeg ville give alt for at du ikke skulle have ondt.. Vi elsker dig uendeligt.

onsdag den 23. februar 2011

Linser

Okay, indrømmet, jeg har i den grad ammehjerne!

Jeg skulle bestille linser, plejer at bestille 90 stk. men da de ankom var der kun 30 stk. i pakken, kunne på min mail se, at det var mig selv der havde været et fjols..
Fair nok, ind og bestille en ny omgang;

Nu er de lige ankommet.. Man kan godt fornemme at der nok ikke er 90 stk. i denne pakke, ikk?
Men denne gang er det ikke min fejl.

Så meget ammehjerne har jeg dog ikke (;

Skrigungen

Kan man det?

Altså..
Tillade sig at sige nej, når folk spørger om ikke det er skønt at være blevet mor?

Forstå mig ret, jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle være foruden trolden, og tjekker stadig med jævne mellemrum panisk hendes vejrtrækning, når hun sover mere end et par timer i træk..

Men altså, hvor er jeg træt! -Træt af nætter der drukner i uro og gråd.
De er skam blevet bedre.. altså nætterne.
Før startede hun kl. 19 og havde konstante skrigeture indtil 04-05..
Nu begynder hun først at blive urolig ved 23 tiden, dog forsætter hun stadig til 4-tiden, hvor hun så går omkuld.
Skrigeturene har også ændret sig, de er ikke lige så intense og hun vrider sig ikke lige så meget under dem som tidligere, der er klart sket en bedring, men det er langt fra godt endnu.

Jeg synes det er hårdt, at netop vores lille skat skal igennem det her, og jeg synes det er smadder uretfærdigt, at vi ikke får lov til at nyde hendes spædbarnstid.

"Man skal huske at nyde dem, mens de er små, den tid kommer aldrig igen" -Nej, gud'ske'lov da!

Jeg bliver fuldstændig grøn af misundelse, når folk ærgrer sig over, at tiden med deres små unger går alt for stærkt, - Her går den alt for langsomt!

En fremmed dame sagde fornylig; "Sikke stille hun er" (Hun lå og sov i sin vogn) hvorefter hun forsatte med at snakke og pludselig fuldstændig umotiveret syntes, at der skulle bringes trusler på bordet.. Hun lagde ud med min absolut hade-sætning; "Bare vent ...." efterfulgt af "Roen varer ikke ved"... så snakkede hun om tandfrembrud, øresmerter og bla bla bla!
Arrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr!
-Roen? Hvilken ro???

Jojo, der er da øjeblikke hvor hun er rolig, men der er alt for få af dem, og nu er hun også begyndt at være rigtig urolig i løbet af dagen, øv!

På plus siden har hun nu tabt stort set alt pandehår, så hun har en slående lighed med orangutangunger.. Det er sgu egentlig meget sødt.

tirsdag den 22. februar 2011

Navngivning

Nu er invitationerne ved at være klar..

-Bagsiden af kuverterne..

søndag den 20. februar 2011

Jeg har ikke lyst til at dø

De eneste to


-
Jeg har lyst til at skære mit hjerte ud til min datter
Og sige til folk der ikke vil have børn, de ikke fatter
En skid.

Lyt

lørdag den 19. februar 2011

Hov

Planen var egentlig at jeg skulle købe servietter..


Kom hjem med to små æsker i stedet..

Sommetider




er ord overflødige.

Klip

Jeg klippe/klistrer til den kommende navngivningsfest..

Med baby på skødet...
Selvfølgelig.

fredag den 18. februar 2011

Det kan da ikke passe

Nej vel?

Læs mere her

Aftenhygge

Her til aften under aftensmadslavning prøvede Alberte for første gang sin skrå/sækkestol, hun virkede tilfreds med den..


Og moren synes i den grad den er et hit.

Overskud!

Der er overskud på søvnkontoen i dag, vi har fået (og hold nu fast) næsten 5 timers søvn i træk!
Trolden havde kun ganske få skrigeanfald i går og hun faldt i søvn allerede kl.2.. AAAAAH!
Det var lige dét vi trængte til, alle tre.


Min lille familie.

torsdag den 17. februar 2011

På grænsen..

-Til at smide håndklædet i ringen..
Endnu en nat der varede til efter 04..

Og i dag stod jeg op til en død skildpadde.
Suk.
Jeg har haft mine to skildpadder altid, de har været der gennem hele min barndom og nu er der altså lige pludselig kun én tilbage.
-Det har jeg det egentlig ikke særlig godt med.

Faktisk er jeg rigtig godt og grundigt ked af det.

onsdag den 16. februar 2011

Øgle

Et stille øjeblik..

Med en tilpas øgleunge og "Baby-Mozart".

I går startede hendes kolikanfald først kl. 23.. Tilgengæld varede de til 05.

I aften er de startet for en times tid siden.. Jeg overvejer kraftigt at investere i ørepropper.

Røgfri

Superfaren og jeg har lavet en "Dropbox" til alle vores billeder, så vi ikke risikerer at de en dag forsvinder..
Og i blandt dem fandt jeg dette meget lidt flatterende billede;

Fra dengang vi flyttede ind i raevens-hjem..
Det var dengang jeg røg så meget, at jeg kværnede smøger, selv når jeg stod under bruseren.

Nu har jeg snart været røgfri i 2 år. (Ork jo, dette er et prale-indlæg).

Halleluja!

Superfaren har fået sig to såkaldte "buffer-uger", så han får 2 uger mere herhjemme, hvilket vil sige at han kommer til at være hjemme de første 6 uger af øgleungens liv.

Jeg kan næsten ikke få armene ned!

Efterfølgende skal han på kursus i 6 uger, hvilket gør at han kommer til at have en del tid herhjemme.. Hvilket gør at jeg nu godt tør tro på at vi overlever kolikken!
(Altså, det ville vi jo gøre under alle omstændigheder, men det bliver så meget mere overskueligt af at Superfaren får mere tid herhjemme).

Jeg gruer allerede for de nætter, hvor familien bliver delt op og Superfaren er nødt til at sove i et andet rum end mig og skrigeballonen, gulp.
Tør man håbe på at kolikken forsvinder inden? Om ikke andet, så er der vel maks 8 uger og 4 dage tilbage, ikke?
Jeg forventer at det allersenest (som ved et trylleslag) forsvinder på øgleungens levedag 90.

Og NEJ! Jeg gider ikke høre om det barn du kendte der først kom over sin kolik i en alder af 6 måneder.

-Et prik på 24 dage gammel babysnude.

Jeg har i øvrigt været til læge i dag med vilde brystsmerter, hans konklusion var at nogle af mælkekirtlerne var overfyldt (IGEN) og det derfor stod og pressede.. Hvis ikke jeg får tømt ud risikerer jeg endnu en gang brystbetændelse.. Jeg synes nu ellers, at jeg ammer og malker ud i et væk.

Suk, dumme overproduktion!
-Jeg tror snart jeg når det desperations-niveau, hvor jeg hopper forbi neontalafdelingen og åbner op for mælkebaren..
Babymunde skulle jo være det mest effektive til at få tømt ud.

tirsdag den 15. februar 2011

At putte

I min graviditet ønskede jeg mig en slynge (med tanke på kommende loppemarkedsture.. Man kan altså ikke komme ordentlig ind til boderne når man har en vogn med) og i barselsgave af min søde mor fik jeg en ringslynge..

Den er i dag afprøvet og vi er begge tilfredse! I hvert fald har øgleungen sovet fredfyldt i den, mens jeg skar porrer til suppe..
Faktisk putter hun stadig i den, hendes mor synes nemlig at det er lidt hyggeligt og vil desuden ikke risikere at vække hende (Hun har haft en laaaang nat, igen dejsede hun først omkuld efter 04).

Mmh, hun er nu sød, når hun ligger og bobler.
I øvrigt har jeg formået at finde én positiv ting ved kolik.. -Vi værdsætter inderligt hvert eneste sekund hvor hun er vågen og i godt humør..

Dumme snor

Ude foran vores stuevindue hænger en snor, der sommetider banker mod ruden og det vil katten fandeme ikke finde sig i! -Så hun banker tilbage og forsøger ihærdigt at fange den.
Det har nu stået på i en hel uge, gad vide om hun nogensinde finder ud af at hun ikke kan nå den?

Og hvor kommer snoren dog fra? Vi har trods alt boet her i over 2 år og har ikke set noget til den før nu..

mandag den 14. februar 2011

Wraaaaaaaaah!

Hvor er det svært.. (og frusterende og rædselsfuldt og forfærdeligt)

-At have et kolikbarn.

Jeg føler mig 10 år ældre for hver nat uden søvn, i nat var slem, klokken var over 4 før hun dejsede omkuld efter 9 timer med skrigeture og urolige smålure.

Det gør så ondt, at vi ikke kan hjælpe hende og jeg er ved at boble over af dårlig samvittighed, når jeg sommetider har lyst til at holde mig for ørerne og sove fra hendes skrigeture.


Jeg tror jeg var blevet komplet vanvittigt uden Superfaren, han er fantastisk!

søndag den 13. februar 2011

Sko

Farvel vandmasser!
Jeg kan passe alle mine sko nu og se alle knoglerne på mine fødder, hvor er det fantastisk!

Det sidste laaaaaaaaange stykke tid af graviditeten kunne jeg ikke være i andet end "træskoene", og dem kunne jeg egentlig heller ikke rigtig passe, en god del af foden hang udover kanten..

Jeg havde dem sågar på da vi tog på sygehuset for at føde.. og i mange dage efter fødslen.
-Nu er det heldigvis ovre og jeg overvejer at brænde dem.
Men det er måske lige dramatisk nok.

Tør hud

Okay.
Et er at mit hår er ustyrligt efter en kær ven har valgt at gå på pension (Remington CS5000, tak for mange gode år).
-Det kan jeg godt leve med! Især fordi jeg har besluttet mig for at investere i et nyt i næste måned.
Noget andet (som jeg ikke helt kan leve med) er mine kinders uforskammede opførsel.

Det er ikke helt til at se på dette billede hvor uforskammede de faktisk er, delvist fordi blitzen gør sit for at skjule det og så har nogen altså duppet lidt pudder på.
Jeg er fuldstændig rødmosset (Superfaren siger det slet ikke er så slemt, - Jeg er uenig) og huden er helt tør. Grrr.

Eftersom det er kommet efter øglens ankomst vælger jeg at skyde skylden på hende.. og vejret selvfølgelig.. Måske egentlig mest vejret.

Vi har fået en prøve på Bepanthol plejesalve (Når barnets numse er rød og irriteret,
-Plejer og forebygger irriteret og tør hud).. Og det er da lige det problem jeg har!
Så nu tester jeg det altså af på mine kinder.. Det kan man da godt, ikk?

At blive mor!

"Det glemte de at fortælle".

-Babyer græder IKKE! De frembringer derimod højfrekvente brøl der gør at man pludselig omtaler sin lille guldklump som "Øglen".

-Babyer mundvige kan vendes så dybt nedad af de næsten hænger under deres ansigt.

-Man kan IKKE få for meget babytøj (selvom alle rask påpeger at så meget tøj har man slet ikke behov for i de helt små størrelser) -LØGN.. Babyer kan snildt bruge 80 (arr okay, måske ikke helt, men sådan føles det altså) sæt tøj om dagen.

-Babyer vågner (næsten) uden undtagelse hver gang deres mor spiser.

-Babyer kan skabe sig så meget under en amning af man i ren frustration kaster sin læbepomade ud i gangen (Hidtil har vi kun fundet låget).

-Når man har gæster er baby evigt eksemplarisk og man begynder at overveje om man kunne hyre nogen til at besøge en hver aften, når baby forvandles til skrigeballon i ulvetimerne.

-Den første måned af en babys liv opfatter den stadig sig selv som værende en kropslig del af moderen. Gulp!

Jeg priser mig lykkelig for at trolden nu er 21 dage.. Så er der ikke længe til at hun så småt burde begynde at opfatte sig selv som værende et selvstændigt væsen.


- 17 dage gammel øgleunge der lytter til "Baby-Mozart" på sit aktivitetstæppe.

fredag den 11. februar 2011

Velsignet

-Det er hvad vi er..

Med den smukkeste lille datter..

Organiserede?

- Det tror jeg nok!
Vi har købt os en familiekalender (Hvor mange voksenpoint giver den slags mon?)

Og vi har ligefrem en kolonne der hedder "mad", vi er nemlig begyndt at lave madplan hver søndag.. Jojo :)

Raevens hule

Glimt fra vores lille hjem...





Hårlækkerier

Altså! Hvad skulle det nu til for?

Nu er jeg jo afhængig! -Mit hår sukker af glæde når det ser de to små grønne flasker..

Tak for afhængigheden, mor (;

tirsdag den 8. februar 2011

Baby baby baby

Ja, jeg ved det godt, stort set alle indlæg handler om guldklumpen, men hun stjæler også al vores tid lige pt. (;
I går kiggede Superfaren på mig og sagde; "Vi er enige om ét barn, ikk?".. og JO! Dét var vi!
-Lige i det øjeblik i hvert fald.. I dag vil vi gerne have flere unger..
Det er en rutsjebanetur uden lige at blive forældre..


Troldeungen har i dag "Hængt til tørre" og leget "Baby om bord".. Det ser da bedårende ud, når de tykke kinder bliver vendt på hovedet :)

søndag den 6. februar 2011

Babybobbel

Helt ærligt, man elsker dem altså lige en tand højere, når de sover om natten..

Og det gjorde trolden her i nat, faktisk vågnede hun kun for at blive ammet.. og hun lagde sig til at sove igen med det samme efterfølgende.. begge gange!
Vi har ellers haft 4 nætter i streg, hvor man undrede sig over at folk vælger at formere sig mere end en gang, vores lille pige var urolig, klynkende og smågrædende fra 23-05, gaaaah!
Men de sidste par nætter har været super, især i nat, de andre par nætter har hun haft et par urolige timer, men det er helt okay! Så længe det ikke er 5-6 timer i streg (;

Jeg er frisk igen efter en gang brystbetændelse der trak tænder ud, godt Superfaren eksisterer, så jeg kunne få hvilet :)

I dag har vi hygget med en gang badning, der blev smukt afsluttet med en gang pølle i vandet og endnu en gang pølle i håndklædet, høhø..
Hun har skam også allerede leveret et par tissetårer på sin mor og forleden nat da jeg skiftede hende, måtte jeg sande at det er en dårlig íde at skifte ble, når man selv har bar mave..