torsdag den 31. marts 2011

Gave

Gave til Øgleungens farmor..


-4 stk. Rosti æggebægre som jeg fik min mor til at købe med hjem, da hun var på marked i København med min søster.

Hun får dem i aften når Superfaren skal ned og hente bil, så han kan køre til Fynsland i morgen..

Flytning

Der sker ting og sager herhjemme, Yatzy har fået sig et nyt bur, da de 5 andre marsvin i morgen flytter til Fyn ud på en stor gård på landet med en masse andre marsvin, og det er end ikke løgn..

Nu skal vi bare ha' købt nyt hus og vandflaske til ham den bette firbenede :)

Børnehjørne

Nu er der kommet HAMA-æbler på grenen inde i børnehjørnet i stuen..


Og plakaterne fra Moster Maj har også fundet sig en plads.. nu mangler vi bare at hende moren får taget sig sammen til at købe rammer til plakaterne (;

mandag den 28. marts 2011

Tiiiiiiiger!


Vi har besøg af en tiger, og den bliver afsindigt vred hvis man vover at sidde stille med den, grrrrrrrrrrrrrrrr brøler den! Men når den så er stille engang imellem, så er den altså også ekstra sød, storsmilende og pludrende ..
Den sover ikke om dagen, maks en halv time af gangen, tilgengæld tog den 8 timer i streg i nat, huhej! Vi glæder os til tigeren lister af sted igen og håber på eftermiddagslur bliver genindført...

fredag den 25. marts 2011

Hurra!

Så fik vi blåstemplet barnet hos kiropraktoren i dag, skønt.

Jeg fik så også flashet kød for det halve af Vestbyen da Øglen besluttede sig for, at der skulle spises på vejen ned til kiropraktoren, jo jo, man kan da godt amme gående.

-Vi har i øvrigt haft et par super dage herhjemme, måske fordi vi endelig er ved at have regnet mysteriet bag hendes søvn ud.. Hun er en powernapper :)

Meget vågen om dagen og dejligt sovende om natten, ah! Det er da mere end okay :)

onsdag den 23. marts 2011

Av

Jeg kom ikke i Fitness i dag, da nogen i nat har kørt min krop igennem en benknuser..
Jeg har praktisk talt ikke kunne gå i dag.. Hvornår lærer jeg hvor vigtigt det er at strække ordentligt ud?

Det der søvn

Puf, Superfaren er på børneværelset med et stk. MEGET træt baby, vi har haft hende en time af gangen dagen igennem, og vi havde en enkelt succesoplevelse, hvor hun sov i 2½ time hvor hun "kun" blev vugget lidt over halvdelen af tiden.

Vi arbejder på at vugge hende mindre og mindre, men altså.. det er jo nærmest umuligt..
Hvorfor har vi fået sådan en lille dame der vågner hver gang hun skifter mellem den dybe og den lette søvn? Vi prøver med alle midler at hjælpe hende tilbage i søvnen, men 80% af tiden lykkedes det ikke og så bliver hun dybt ulykkelig.. og rødøjet! Åh, det er næsten ikke til at holde til.

Og når hun ikke får sovet ordentlig, kan hun ikke koncentrere sig om at spise og suuuuuuuuuk!!!!

-Lov mig hun vokser fra det! Ellers tror jeg altså jeg skal ud og ligge på jernbanen lidt.

tirsdag den 22. marts 2011

Træææt!

Hvornår har man nået bunden?

Er det når man ligger på børneværelset med ørepropper i og håber at tiden vil gå i stå, bare lige en ti minutter?
Superfaren er i soveværelset med Øglen, hun er ikke ligefrem det rareste selskab i aften, så vi skiftes til at tage hende en halv time af gangen.
Puh, det er da næsten en falliterklæring kun at kunne holde sit barn ud i 30 min. af gangen for derefter at behøve en pause i tilsvarende 30 min.

Mjah, vi hænger i! Hun har bare af at blive det skønneste barn nogensinde, når hun bliver større! og derefter milliardær så hun kan forsørge os på vores gamle dage.. åh ja.

Jeg er lettet her til aften efter at have fået en proff's ord på, at vores baby er usædvanligt krævende, aaaah! Det er ikke bare noget vi bilder os selv ind. (og ja, nu gentager jeg mig selv, men altså, det var næsten som endelig at få en diagnose efter lang tids venten).

Ååh gud! Jeg har kun 4 min. tilbage i frihed, ih.

Hun bliver altså snart sat billigt til salg.. Nogen bud?
En kasse Landkær kunne snildt gøre det! Selvom jeg i morgen, når vi forhåbentlig har fået os lidt søvn og hun sender mig et morgensmil, nok vil kræve lidt mere end en kasse Landkær.

-8 liter cola f.eks.

Fitness

Så så man lige mig i et fitnesscenter!

-Amar halshug, det skete faktisk!
Jeg gik ind, sagde godmorgen til manden bag disken, kørte mit kort igennem maskinen og gik ind for at klæde om.
Jeg kom selvfølgelig til at gå forkert og havnede i styrketræningsafdelingen, men efter lidt lusken rundt fandt jeg omklædningen, hvor jeg fik skiftet til sved-venligt tøj.

Bagefter hoppede jeg ind på et løbebånd og blev på det i.. dam dam dam.. 3 kvarter! (At jeg kun løb 3,8 km. er ligegyldigt, ikk?)
Jeg formåede endda at lyde som om jeg havde været der før, da en pige ikke kunne hitte ud af at få tændt sit løbebånd og så kunne jeg da lige fortælle hende, at man skulle trykke på knappen nede foran.. Det tog mig i øvrigt foruroligende lang tid selv at regne ud hvordan man fik gang i det, men det lykkedes og jeg syntes selv jeg var lidt sej.
Da jeg trådte ned af løbebåndet var jeg ganske vist ved at gå direkte ind i væggen.. Et par gange.

Men altså, jeg har nu, for første gang i mit liv været til træning, huhej! Jeg turde ikke prøve de andre maskiner, måske tør jeg i morgen.

Synes det er morsomt at fitness åbenlyst er et "pick-up-place", jeg er da allerede blevet blinket til én gang.. Jo jo.
Han kunne selvfølgelig heller ikke se de lyserøde mor-striber der gemmer sig under klunset.

Hehe.

-Har i øvrigt haft besøg af SP i dag, ifølge hende har vi et 58 cm. langt, 4,6 kg. tungt, MEGET besværligt barn.. Aah, rart at høre, at det ikke bare er noget vi bilder os selv ind!

søndag den 20. marts 2011

8 uger!

Min mor har altid sagt, at den der spædbarnsperiode altså ikke lige var noget hun var særlig stor fan af..
Og åh, hvor jeg forstår hende nu!

Vi kan i dag fejre at Øglen har levet i 8 uger! og tiden må altså godt blive ved med at gå stærkt, lige indtil hun er et halvt år, så kan vi godt skrue ned for tempoet igen.. Tak.

fredag den 18. marts 2011

Kafffffe!

Jeg kunne godt bruge; En hel nats søvn.
I stedet; Deler vi en kande kaffe.

Har givet manden lovning på en nats søvn, imod jeg får et par timer søvn i morgen eftermiddag.
-Jeg glæder mig allerede.

Tænder

Hej tandløse!



-Jeg glæder mig til om en 14 dage at kunne uploade billeder med en forhåbentlig lidt mere realistisk udseende fortand.

Huhej, nye tænder!

Spending all your money on me!


Humøret er højt herhjemme i dag :)

Jeg har været ved tandlæge i dag, de brokkede sig som vilde over det kæbekirurgisk har lavet i min overmund, sukkede, tsk'ede, tog aftryk og diskuterede lææææænge hvilken farve min nye tand skal være.. D.4.4 får jeg en ny fortand! Huhej!
Det har også kun været 8 år undervejs.

-Så må vi se om det kommer til at fungere, jeg er slet ikke så sikker..
De har jo, og det kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen lavet den ene fejl efter den anden, og denne gang lød de ikke helt overbeviste om, at det ville komme til at gå godt, de brokkede sig i hvert fald over størrelsen på skruen og mængden af tandkød..
Derefter sleb de min protese ned, da den ifølge dem pressede på tandkødet, mig bekendt var der flere millimeters mellemrum mellem tandkød og protese.. Nu er der en halv centimeter, det ser fjollet ud, men som de sagde; "Det er jo kun 14 dage".

Sidst skulle der bare gå en uge, der endte jeg med at være foruden fortand i 2 en halv måned.
Kryds fingre!

onsdag den 16. marts 2011

Superfaren

Den mest fantastiske mand og far nogensinde..



Uundværlig og højt elsket.

tirsdag den 15. marts 2011

hhmm..

I går aftes havde jeg et helt hul i maven da troldeungen endelig drattede i søvn, vi er vist gået lidt for hårdt til værks, den lille hjerne har vist i hvert fald ikke kunne regne ud hvad der foregik, så i dag skruer vi ned for projektet og giver en lidt mere hjælpende hånd, når hun skal ind i søvnen..

Hun har sovet næsten 6 timer i træk i nat :O og er nu faldet i søvn igen, det bette nus.
I dag bestiller jeg Slyngevugge til den lille dame på opfodring af Ditte, jeg håber det bliver en succes!

mandag den 14. marts 2011

Søvn, eller mangel på samme

Alberte -Nu vågen på 13 time, huhej, hvor er hun vred!

Alberte er kommet på den anden side af sin kolik nu (7-9-13- og-indsæt-overglad-smiley) nu slås vi "bare" med søvnproblemer.. De 5 uger kolikken stod på, kunne hun kun finde ro ved at vi vuggede hende, hvilket har gjort, at hun nu udelukkende kan sove, hvis hun bliver vugget og hun vågner lige så snart hun opdager, at man er holdt op med at vugge hende, og det er altså en anelse hårdt for hendes forældre nu hun er på den anden side af 4 kilo.

Så i går blev vi enige om, at nu var det på tide at tage hånd om problemet, så i går begyndte vi på "du-skal-lære-at-du-kan-sove-andre-steder-end-i-vores-arme", det gik suverænt i nat, men i dag har der været fornyet energi til at protestere, og det er blevet gjort med knyttede næver og hysterisk skrigeri.
Vi har trøstet, beroliget, tssh'et, puttet, svøbt og vugget en lille bitte smule, men damen vil altså ikke sove!
Dog vil jeg påstå vi allerede nu kan se en bedring (igen 7-9-13), hun kan falde til ro uden vi behøver at vugge hende vildt, vi kan endda en gang imellem sidde helt stille med hende og få hende til at falde til ro på den måde.. Men glide helt ind i søvnen, det kan hun ikke endnu.

-Der er ingen tvivl om, at det her kommer til at tage en del tid, vi har jo trods alt brugt 5 uger på at lære hende, at hun ikke kan sove uden at blive vugget, suk! Så vi må vel regne med at det tager nogle uger at rette op på igen.

Men jeg tror på det kommer til at virke og har slet ikke fundet situationen så uoverskuelig som tidligere.. Jeg føler vi har fat i den lange ende, men puh, det er godt nok et surt æble vi er ved at bide os igennem.. Heldigvis er vi to om det.

P.s. Jeg har faktisk smilet i et helt døgn nu.

Lækkermås

Far har ikke været hjemme i dag, så jeg har haft lavet ballade og puttet et stk. lækker baby i en dragt som Superfaren har ytret han aldrig vil se hende i, så jeg har skam også taget den af inden han kom hjem igen, hehe.



Hallo, hvor er hun sød i den.. Jeg synes den er afskyelig på den fede måde :)

lørdag den 12. marts 2011

Babyglæde

Huhej!!! Vi har nu haft fornøjelsen af en tilpas baby i et par dage.. Hvor er det dog fantastisk!


Og neeeej, hun er ikke rødhåret..

Eller.. lidt måske?

torsdag den 10. marts 2011

Sutter


Sutten til højre; no go.. Sutten til venstre; ja tak!

Mc. Al-birdy er tilsyneladende et lille mærkedyr, i hvert fald foretrækker hun "Goldi Sauger", den originale natursut fra tyskland, fremfor den anden der bare kaldes "Natursutten".

onsdag den 9. marts 2011

Den anden blog

Jeg har valgt at oprette endnu en blog, hvor jeg kan skrive alle de tanker der pt. fylder og ikke nødvendigvis er lige pæne.. Link findes ude i sidebaren til højre.

Synes ikke jeg vil bruge denne blog på negative tanker.

mandag den 7. marts 2011

Halløjsa!

Superfaren er på kursus, har just fået følgende opdatering;

"Åh Gud. Sikn' samling mennesker. Ingen kommunikationsuddannede men til gengæld maskinmestre og sekretærer og bygningskonstruktører. Læreren går i brun tweed og har hestehale!"

Jeg morer mig altså lidt.. Gnæg gnæg.
Livet som "imellem-arbejde" er da misundelsesværdigt, hehe.

Alene hjemme

Vi er alene for første gang i dag, Øglen og jeg.. Og jeg kan vel egentlig ikke klage, jeg har haft Superfaren hos os læææænge og de næste 6 uger skal han kun af sted 2 dage ugentligt..

Men men men.. I dag skal jeg på kæbekirurgisk til tjek og røntgen 11:15 og 14:15 skal Øglen til kiropraktor, og så står vi oven i købet lige midt i et appetitspring, så den lille dame vil spise konstant og er ekstra gnaven.

-Krydser fingre for at Øglen pludselig kommer i tanke om, at det der søvn om dagen er en temmelig skøn ting (det har hun ikke syntes den sidste uge) og forestiller mig skrækscenarie med, at hun går i flitsbue ude på kæbekirurgisk, der er i den grad højt til loftet og en hver lyd runger derinde..

Gulp, babyskrig i ekko.. Nej tak.

søndag den 6. marts 2011

Hovsa


Så skete det!

Øglen kom til skade for første gang (foruden de skrammer hendes negle har givet hende) og det var mors skyld!
Øglen var en bisse i går (igen) så jeg tilbragte det meste af natten med hende på børneværelset, så Superfaren kunne få lidt søvn.

Inde på børneværelset har vi en fold-ud-madras, der er ikke meget plads derpå, men da Øglen endeligt faldt i søvn derpå turde jeg ikke flytte hende.. På et tidspunkt opdagede jeg ganske vist, at hun var kommet lige lovlig tæt på kanten og jeg overvejede at rykke hende væk derfra, men faldt i søvn inden jeg fik det gjort.

Kort tid efter vågnede jeg af en dump lyd efterfulgt af et hyl.. Øglen var trillet ned af madrassen (som heldigvis kun er en 10 cm. høj) og åh, hvor var det synd!
Jeg fik hende fisket op fra gulvet og efter et minuts intens hylen, glemte hun, at hun havde ondt, kom i tanke om at hun var sulten, fik en gang mælk og faldt tilfreds i søvn igen.

Superfaren var da stået op og sammen trissede vi alle 3 ind i soveværelset, hvor Øglen lå og blundede trygt, mens jeg prøvede på ikke at dø af skræk.. For hvor meget skal der egentlig til før en baby får hjernerystelse??
Hun har det selvfølgelig storartet i dag.. Det er underligt hvor "skør" man bliver af at få børn, men al rationel tankegang ryger tilsyneladende ud sammen med moderkagen.

Det er underligt at der i "Barnets Bog" ikke er gjort plads til den slags hændelser.

"Albertes første omsorgssvigt;

Lørdag d. 5 marts kl: 4:30

Under opsyn af; Mor.

Det skete der;
- Røg ned af madras og knaldede hovedet ned i trægulv"

lørdag den 5. marts 2011

Haps

Øglen skælder ud på dåmme moaaar;

Øglen charmer sjove far;


-I morgen så vil jeg være den sjove! Så kan Superfaren være den dåmme der ikke er hurtig nok til at finde bryst frem til utålmodig øgle.

fredag den 4. marts 2011

Fætter T

Den lille øgle fik sig en fætter i søndags..

Så nu har vi været ude og købe gave.. En til den nye fætter og en til "den gamle" fætter.

Jeg er helt vild med indpakningen fra "Name It", næste gang vi køber noget til øglen derfra, tror jeg at jeg kommer til at sige, at det er til en gave..

Hygge

Øglen og jeg har i dag været ude og hygge med nogle af "fødselsforberedelses-pigerne" og deres søde unger.. Vi startede ud i Friis hvor ungerne fik ren røv og blev tanket op, efterfølgende kiggede vi lidt butikker og sluttede af på en bænk med sandwich fra Nadias..

-Øglen, 27 dage gammel, "hjælper mor med at lave bordpynt".

Og hold da fest hvor er jeg glad for, at jeg meldte mig til fødselsforberedelse dengang.. Det er altså rart at have jævnaldrende at sladre børn (og mænd) med.

torsdag den 3. marts 2011

SOV SÅ!

Sødeste øgle.. Tænk hvis du prøvede det der søvn..

Det klæder dig jo for fanden (;

tirsdag den 1. marts 2011

Kiropraktor


Så har Alberte og jeg været ved kiropraktor, han mente hendes korsben var låst i den ene side og vi skal til 2 behandlinger mere.. Så nu krydser jeg alt hvad der krydses kan for at det er den fastlåsning der udløser hendes skrigeture..

Han var i øvrigt en rigtig fin fyr, der afslutning vis sendte mig af sted med en "gang propaganda", som han kaldte det (en god stak fuld papirer).

Blev i øvrigt spurgt om hun har søskende, gad vide hvor gammel han troede jeg er..
De andre i venteværelset sendte mig nu ellers; "Du-er-vel-nok-ung-blikket" (;