Friweekend

Kære friweekend.

Jeg elsker dig.

Hverdag

Jeg overlevede forresten nattevagterne og Alberte har søreme groet yderligere tre tænder, ledsaget af feber, snot, øreflåd, dårlig mave osv.

Om ikke andet, så mangler hun kun 5 tænder nu.

Og jeg glæder mig til at holde weekend for første gang i 3 uger, det kan kun blive festligt.

 

Og så har jeg lige fundet ud af, at jeg skal til eksamen i pæd/psyk, så jeg kan absolut ikke klage, nu mangler jeg bare at finde på et emne og at gro noget vilje til at sætte i gang.

Weekend om 2 dage.. Wu'fucking'hu.. Torsdag- Fri kl.14:00.. Fredag- Fri kl: 13:24 (hmm?)

Arbejde

Nattevagter.



Kæft, hvor er det kedeligt.
-Men ganske underholdende at opleve hvordan man gradvist bliver dummere som natten skrider frem.

En lille smule..

Af lidt af hvert..

-Cocopops med Star Wars-ske.

-Biblioteksfolder i ramme på Albertes værelse.

-Nyt tøj til den yngste.

-Sort sort kaffe og ny trøje til mig.

-Ny puslepude med det fineste print.

-Kinder æg dyr.

Boblende mæthed

Jeg er lidt træt pt., og føler at jeg hele tiden er på arbejde.
2x weekendvagt i træk er ikke noget der får mig til at juble af glæde, specielt ikke når den ene weekend dækker over 4 nattevagter. (Fredag-mandag)
Tilgengæld må jeg sige et kæmpe hurra for at jeg har nogle kollegaer der gør arbejdsdagene rare.

Men jeg synes det er svært, når jeg igen igen overlader barn til Superfar i de "gode timer" i weekenden og forsøger ikke at blive ramt alt for hårdt af den mavepuster det er, når lillepigen reagerer på mit fravær og mener at det kun og absolut kun er Superfaren der er brugbar.

Om ikke andet så er hun lige for tiden rigtig behageligt selskab, hvilket vi selvsagt også trænger til efter over 1 måned med konstant sygt og vrissent barn, det lader til, at der er ro på efter det nye dræn er kommet i.
Hun er evigt sød og krammende, men skubber dagligt så hårdt til mine grænser, at jeg flere gange må bide sig selv i tungen for ikke at råbe "Nu-holder-du-kraftedeme-op", en gang imellem lykkes det ikke og jeg får på bedste vis kastet et lille arrigt;"Så hold dog op!" ud af munden, hvilket som oftest blot resulterer i at lillepigens raserianfald opnår uanede højder.

At bekæmpe vrede med vrede er unægtelig ikke en holdbar løsning, men sommetider er jeg bare nødt til at få afløb, at hun fatter hat og brille af det, og nok mest bare synes at jeg er en idiot, fordi jeg ikke synes hun skal begrave hænderne i kattebakken/ balancere i vindueskarmen/ gå ind i fremmede folks haver/ slå på fjernsynet/ bruge mit ansigt som stol er den anden side af sagen.

Hun er nogle dage selvstændighedssyg ud over alle grænser og jeg forsøger på bedste vis at finde en balancegang vi begge kan være enige om, for selvfølgelig skal hun have lov til både det ene og det andet og det er ikke nødvendigvis mig, der altid skal bestemme i hvilken retning vi skal gå. Men jeg kan godt blive rundtosset af det der "Jeg-vil-ned-og-gå-ned-Jeg-vil-gå-den-modsatte-vej-Nej-jeg-vil-op-igen-Du-skal-bære-mig" cirkus som man sommetider oplever når ulvetimen træder ind og barnevognen tilsyneladende bliver for trang at befinde sig i på turen fra dagpleje til hjem.

Hun får mig også til at le.
Hver eneste dag, dybt og inderligt.
Sommetider fordi hendes egen mening og hendes vilje til at udtrykke den er direkte imponerende, andre gange fordi hun fjoller rundt i sin egen lille verden, hvor stenene fra vores bed skal placeres i naboens, hvor et dørslag kan anvendes som hat og hvor det er helt legalt at pudse næse i viskestykkerne.
Og sommetider, om aftenen.
Så ligger vi os sammen på gulvet, hvor vi glemmer at det er sengetid lige om lidt..
Og så nyder vi det.. At have en lille bid af tid som er vores helt egen, vi krammer, mosler og kilder til vi begge er bløde af latter og bælgøjede af lykke.

Og så går vi i seng, hende lidt før os andre..
Og når jeg ligger mig under dynen er det med et hjerte der bobler af mæthed.

Bibliotek-tjek

Fornylig tjekkede Alberte og jeg vores kvarters bibliotek ud der er placeret på "Trekanten", jeg var ikke ligefrem synderligt imponeret og syntes egentlig mest der bar præg af at vi er bosat i Aalborg Øst.
Om ikke andet var lillefruen en fan af fiskene og tastatur i børnehøjde, så vi kommer sandsynligvis igen.

Vi måtte i øvrigt snige os ind, da vi havde glemt sygesikringsbevis og det var efter "lukketid", så vi stod pænt og ventede på at der var andre der skulle ind og listede let og elegant ind da fremmed havde kørt sit kort igennem.

Der var i øvrigt en lille dreng der lavede dukketeater for os.. Med i stykket var ælling og en bjørn/hund/et-eller-andet-ukendt-dyr og forestillingen bestod hovedsaligt af sætningen;"Hallllo, lille pige, hvad hedder du? Hallllo?" gentaget utallige gange og en åndeløs undren over at sætningen intet svar affødte.

Marked og bøljer

I dag har vi været på årets første bagagerumsmarked.






Jeg fik udvidet min samling af retro bøljer, Alberte fik hevet en omgang legetøj i land og en håndfuld stofbøger der meget vel kunne gå hen og blive en favorit.
Og så fik hun sig en uldjakke der aldrig har været brugt til den nette sum af 25 kr.
Nyprisen lyder på grumme; 750 kr.

Hvor er det skønt at loppesæsonen er skudt i gang igen.