tirsdag den 31. juli 2012

Elefanthue afprøvning



Så har yngste fået afprøvet elefanthuen, som antaget en smule til den lille side, æv.
Men så må jeg jo bare have gang i symaskinen igen :)

Sommerbukser

Nye sommerbukser.
30 kr.. Ah.

Hjemmesyet elefanthue

 Efter at have hæklet et par aftenener, besluttede jeg mig for at se om min symaskine og jeg måske kunne blive venner igen.
Så jeg satte mig ned for at sy en elefanthue.
Jeg har brugt et stykke jersey jeg fik af min søster for længe siden til yderstof, til foer har jeg brugt en af Superfarens gamle T-shirts og ribkanten er fra en af mine gamle trøjer.

Ælling fik lige lov til at agere model, da jeg ikke har haft mulighed for at afprøve den på Alberte endnu, jeg tror den tangerer lidt til den lille side, men håber at det lille søde ansigt kan puttes derned i.
Vi blev i øvrigt næsten helt venner igen, symaskinen og jeg.
Men hold da op, hvor jeg glæder mig til at skulle ud og købe mig en overlocker.

søndag den 29. juli 2012

Hæklet babyvest

Jeg har hæklet verdens mest simple vest i en størrelse nyfødt, så jeg kunne se hvordan opskriften ville tage sig ud når den kom igennem mine hænder.. Jeg er umiddelbar tilfreds, alle mine hæklenåle er bare pt. pist forsvundet, så var nødsaget til at hækle kanten med samme str. nål som resten af vesten og det kunne nok blive noget pænere med en lidt mindre nål.
Nu skal jeg bare finde mig noget garn, så jeg kan hækle mig frem til en i Albertes størrelse.
Umiddelbar tænker jeg karrygul.

lørdag den 28. juli 2012

Regn

Skulle hilse fra yngste og sige at der ikke findes dårligt vejr.
Vi har just tilbragt et par timer udendørs, hende og jeg.. Og plukket vilde kirsebær.

Haven

Vi ejer nu en hækkeklipper.. Wuhu.
Så hækken er klippet, ukrudtet fjernet og både æble-og pæretræ klippet til.

Resultat, have der føles større og 2 vabler på mine hænder.

mandag den 23. juli 2012

Sidste feridag

Sidste feriedag.
Sidste?
F***, hvor kan 14 dage gå hurtigt.. nå men.. Yngste har stadig lidt feber on/off, heldigt at hende og Superfaren forsat har en uges ferie tilgode.
-Vi har bare slappet den, leget med "Pound puppies", lavet frikadeller og marengskys.. Og besøgt legeplads.
Jeg starter op her efter ferien med tre nattevagter i træk.
Spørg lige om jeg glæder mig?

lørdag den 21. juli 2012

Affektkrampe

Vi har hygget her til aften.. Med plastikdyr, Bedstes gamle knapper og træelefanten fra Prag.
-Og så har vi været lige ved at dø af skræk.
 -Alberte moslede rundt ovenpå mig, mens jeg lå på gulvet, da hun planter en fod på min næse, reagerer jeg instinktivt og flytter hende, uheldigvis mister hun balancen og slår panden lige mod gulvet.

Hun sætter i et skrig, der kommer kun en kortvarig lyd frem, derefter stilhed og en åben mund.
-Jeg står med hende i armene, da hun pludselig bliver helt slap.
Hendes øjne ser døde ud og hun er ikke ved bevidsthed.
Der går under 10 sekunder før der igen er kontakt med hende, men aldrig nogensinde har jeg oplevet noget der gjorde mig så bange, noget der gjorde så inderligt ondt.

Sekunder kan føles som en evigheder.
Vi har siden læst os til at det blot er affektkramper, den blege af slagsen for at være helt specifik.
-Internettet spår også at det bliver en tilbagevendende (og i øvrigt helt harmløs) oplevelse af slagsen.
- Men jeg tror aldrig jeg kommer til at tage det cool.

Tolvte feriedag

Tolvte feriedag startede sent, yngste stod først op 7:25!!! Hvilket vil sige hun har sovet 11½ time, wow! Hvilket selvsagt hænger sammen med en smule sløjhed..
Alberte og jeg startede dagen med havregrød, nutella-mad og gåtur.

Der er nok ikke rigtig noget der kan måle sig med at opleve verden i selskab med sin tro følgesvend.

fredag den 20. juli 2012

Ellevte feriedag

Her på ellevte feriedag har vi haft besøg af Albertes faster og onkel.. Ydermere har vi handlet ind til den kommende uge, været oppe for at fodre kaninerne og spist ærter fra haven.
-Og så har husets yngste haft en smule feber.
 Med hjem fra svigermor fik jeg denne blomst, en aflægger fra en af deres egne, jeg har efter evigheders søgen og min mors hjælp fundet ud af at det er en "Coleus blumei" (paletblad).
Den bor nu i vindueskarmen sammen med vores "dracaena marginata tricolor" der hidtil har overlevet 3½ år i vores selskab.
Nu mangler den dog efterhånden en ny potte og en ny placering.. Da den rammer loftet fra sin plads i vindueskarmen.
7-9-13 for feberfri barn i morgen tidlig.