tirsdag den 25. december 2012

Favorit gaver

Mine absolut favorit-gaver fra i går.
 -Billede fra verdens sødeste Alberte lavet i dagplejen.
-Og kærlighed til at hænge om halsen fra manden min.

Juleaften

Så fik vi for første gang fejret jul i egen hytte og jeg tør godt prale lidt og sige at det der madlavning gik over al forventning.
 
 -Selvfølgelig nok fordi vi både havde rengøringshjælp.

-Og hjælp til borddækning.

-Og.. Ehm.
-Der blev spillet det obligatoriske pakkespil, set Disney juleshow, gået rundt om træet, pakket vanvittigt mange gaver op og spist en masse.
Lillen var i glimmer, far i skjorte og jeg i koralfarvet kjole, sidder pt. og ærgrer mig over manglede fællesbillede af os tre, det må vi få indhentet.

Håber alle har haft en dejlig jul i godt selskab.

Tandbørstning

Det er nu lidt skægt,
at alting bliver et fællesprojekt når man får børn.
- Selv tandbørstning.

lørdag den 22. december 2012

Hæklet juleranke

En lille juleranke er der blevet hæklet i år.
Stærkt inspireret af hende her.

Den hænger over Albertes legekøkken på vores gule skab.
En ranke næsten lig denne hænger også i 'voksen-køkkenet'.

fredag den 21. december 2012

Syltede nissenumser

  Da jeg var barn havde min mors moster lavet et glas med "Syltede nissenumser", der hver jul stod på toppen af vores køleskab. 
Traditionen skal selvsagt leve videre, så har nu syet min tommelfinger og et par nylonstrømper itu, mit barnesind jubler og så jeg kan nemt leve med den lette hovedrysten fra ham den søde mand.
-Glasset har fået hæderspladsen i køkkenvinduet, da vores knap så beskedne køleskab er mere end 2 meter højt.

torsdag den 20. december 2012

Hjemmelavet julepynt med de mindste

 Sidste år lavede vi ikke julepynt herhjemme, foruden et par små ting jeg fik hæklet, men da Lille A kom hjem med en ualmindeligt flot kartonengel med fjer som vinger, kom jeg pludselig i tanke om, at det faktisk er en næsten 2 årig jeg deler hjem med.


Straks fik vi lavet flere, de blev dog med vinger af tyl, da vi ingen fjer havde og Lille A er nu en ren prof når det kommer til at svinge en limstift, da vi har lavet en del flere end dem i vores køkkenvindue.

Da Lille A havde en fest med at lave englene, måtte jeg finde på noget mere og heldigvis bugner Instagram med gode ideér, nisserne her med "finger-skæg" så jeg lavet af den lille Iben, hvis mor har denne blog.
Jeg kigger på dem hver aften, når vi spiser aftensmad og elsker de skæve munde.

Hos Pralerier så jeg en engel som vi var nødt til at lave en næsten eksakte kopi af, er vild med udtrykket og ser frem til at lave flere af dem de følgende år og se hvordan englene vokser.
Lille A skreg desuden af grin da jeg tegnede rundt om de små bitte tæer.

Jeg tror ikke jeg ved noget hyggeligere end at se mit hjem langsomt fyldes med hjemmelavet pynt.

tirsdag den 18. december 2012

Back!

Jeg har besluttet mig for at vende tilbage til min blog, efter lang lang tænkepause.

-Superfaren har i mellemtiden fået sig en hot ny frisure og jeg har fået briller.