mandag den 29. november 2010

Karton pynt

Jeg havde en date med min symaskine og en god stak karton i går...




Og jeg er egentlig meget tilfreds med resultatet :)

Skøøønt

Gaveregn..


Mange tak til min mor :) !

SUK!

Herhjemme...




Kan man aldrig have noget som helst for sig selv.

Dumme skarn (;

Til Alberte

Hov, der kom lidt sager med hjem fra Netto, en ællinge-bamse og lidt mere melamin til lillepigen..


Og så var der 4 små huer af finde til den nette sum af 60 kr. i H&M..

Fantastisk

32+1


Nu med 30 centimeter ekstra i maveomkreds

lørdag den 27. november 2010

Kitty

En lille kat-


uden og med potekryds..

-Hvor er hun altså sød.

Tage det triste med det søde

M-Cnatet - Giv et tegn


"Vi kan flette fingre
forsvinde i hinandens nethinder
og bestige bjerge af forventninger
glemme det der skaber dårlig stemning
og finde melodien og danse til den
indtil det igen svinger
og vi kan løse vores kriser
så prøv at få paraderne ned
vi må forsøge at slå gnister
"

M-Cnatet = Ordgøgleri når det er bedst.

Jul hos Juul

Vi har pyntet til jul nu.
(Rettere sagt; Jeg har pyntet til jul nu.. Den stakkels Supermand måtte finde sig i at jeg flyttede på stort set alt han satte op.. men han fik da lov til at banke et par søm i væggen).












Jeg synes det er skønt at vores hjem en måneds tid om året får et helt andet udtryk.. Vores julepynt er en god blanding af gammelt og spritnyt.
I år er jeg vildest med Daisys plexi "vidundere" og næste år er jeg nødt til at have flere, selvom Supermanden nok er af den mening af 11 stk. er mere end rigeligt.


Julemanden med lys og lyd står inde i vindueskarmen ved mit arbejdsbord.. Ham fik jeg i adventsgave sidste år af Supermanden..
Ja ja, humor har han da (;

Fra dengang

Da jeg var barn kunne det ikke blive rigtig jul, hvis ikke der blev hængt kravlenisser på køkkenskabene..
Det kan det faktisk stadig ikke..

Så i går hængte jeg denne lille flok op, som tidligere har boet hos min moster, som vist nok har arvet dem fra min oldemor.
Det er deres jul nummer 41, første gang de blev hængt op var i 1969.. De har alle tape-stykker siddende på sig fra tidligere ophæng, så jeg kan godt få mig til at bruge den metode.. I hvert fald lidt endnu.

-Jeg er vild med dem og ærgelig over at der ikke længere produceres kravlenisser med sjæl.

mandag den 22. november 2010

Mit yndlingslegetøj

Her den anden dag sad jeg og tænkte over hvad jeg egentlig legede med dengang jeg var lille.

En af storfavoritterne var Polly Pucket, som vi havde i massevis


Og eftersom jeg delte værelse med min storebror en del af min barndom har jeg også leget med de lidt mere drengede sager, en af favoritterne var klart Mighty Max.


Pound puppies, pur-r-ries og bunnies har også været en af de ting der bare var en anelse bedre end alle de andre sager, de fandtes i mange størrelser, jeg havde flest af dem i mini og så var jeg så heldig, at jeg også havde dem i en "polly pucket lignende" udgave.

Det næste stykke legetøj, den noget specielle Dinosaur Sinclair Baby. har jeg faktisk stadig og jeg kan stadig ikke finde ud af om den er charmerende eller tudegrim, men den oser af barndom.

Chupa Caps og Pogs samlede vi i stor stil derhjemme, egentlig tror jeg ikke vi brugte dem til det spil de var beregnet til, men vi havde dem liggende i tykke mapper


Af udendørs legetøj er noget af det jeg husker bedst de rulleskøjter man kunne have uden på skoene, det var skidesmart når man skulle en tur på legepladsen

Og Super Soakeren, den har vel en plads i hjertet ved alle 80'er-90'er børn.


Det bliver spændende at se hvad lillepigens kan sætte på sin liste over godt legetøj engang om 20 år fra nu.

søndag den 21. november 2010

Tilgivelse

Jeg ved ikke om det er graviditeten der gør mig mere modtagelig, men jeg føler mig voldsomt frustreret på andres vegne i disse dage, og desværre har jeg ikke lov til at blande mig (selvom jeg unægtelig gerne ville sige det følgende til den svigtede).

Tilgivelse er et valg.
Tilgivelse kan forklares som værende en proces - en handling, der tager tid. Tilgivelse er ikke bare noget vi gør, men noget der tager tid, og afhængig af handlingen, der er begået, kan det tage længere eller kortere tid.
Hvis du vælger at tilgive, betyder det ikke at du finder vedkommendes handlinger okay, det betyder bare, at du har besluttet at du tør stole på personen igen.

Kærlighed er en ufattelig stærk følelse, og er den til stede kan I overkomme meget, men det er selvfølgelig ikke nok at kun du elsker, det kræver at modparten også elsker dig.

Hvis I stadig elsker hinanden er det en god forudsætning for at komme videre, er kærligheden derimod blegnet, vil det mest rigtige være at give slip.
Tillid er essentielt for at du kan komme videre og lære at stole på andre igen, og her er det du må gøre op med dig selv, om du nemmest kommer videre med eller uden personen der svigtede dig.
Det nytter ikke noget at rationalisere eller sympatisere for det du er blevet budt, det er ikke dig der har gjort noget galt og det er ikke din skyld, men vælger du at tilgive, må du også acceptere, at du lægger hændelsen bag Jer og at den ikke vil kunne blive brugt som "våben" senere.

Tilgiver du, vil du højst sandsynligt blive mødt af modstand fra de andre der har følt sig involverede, dem der har været der for dig da du græd.
De vil uden tvivl stejle over dit valg, men de gør det kun af frygt for, at du igen skal blive såret og fordi du igennem tilgivelsen vil gå imod deres og måske endog dine egne grundprincipper.

Sommetider koster det bare mere at give slip end det gør at tilgive.
I mine øjne findes der kun ganske få utilgivelige handlinger, for mig går grænsen ved vold og det der er værre.
Alt andet er jeg sikker på, at jeg vil være i stand til at tilgive, jeg ville i hvert fald være klar til at kæmpe med hver en fiber i min krop for at holde fast i kærligheden.

Jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig ind i hvordan det føltes og hvor hårdt det er, jeg kan kun se på det med afstandsøjne, men jeg føler med begge, både den svigtede og den der gjorde alt forkert.

P.s:
Husk på, det er bedre, at du har et sundt forhold til dig selv alene, end at du er i et usundt forhold med en anden.
P.p.s: Det vigtigste er at du lytter til dit hjerte, lad dig ikke føle tvunget til bestemte handlinger, blot fordi det er det andre forventer af dig.

lørdag den 20. november 2010

Børnebilleder

Hvordan kommer hende Alberte så til at se ud?
Tjo.. Noget hen i retningen af de følgende billeder:






Der er skiftevis billeder af Supermanden og jeg, vi er i øvrigt begge "den mindste" på billederne..
-Mon ikke hun får lyst hår og blå/grønne øjne? Hmm, vi glæder os i hvert fald til at se resultatet (;

Jeg smelter i øvrigt fuldstændig over Supermandens babybillede, åh, hvor er han altså sød i velour og stribet hat!