I går skulle vi til sidste lægebesøg i forbindelse med graviditeten, så næste gang vi skal derind bliver det i selskab med vores 5 uger gamle datter :)
-Fantastisk tanke.
Jeg fik igen den noget tvivlsomme ære af at transportere mit urin i min lomme, urinen var blank, blodtrykket var fint, Albertes hjerterytme var super og min vægt var.. HØJ!
Højere end Supermandens (suk).
-Jeg er nu på +15 kg., hvilket vil sige at jeg har formået at tage 9 kg. på i løbet af 11 uger..
Imponerende!
Men den må altså meget gerne holde sig under de 20 kg. (Kryds lige fingre for at der ikke kommer mere vand i min krop end der allerede er).
(Måske lægebesøget i går er "skyld i" at mit aftenlige sukker-rush er erstattet af den overstående tallerkenfuld).
Jeg er forresten snart klar til at iføre mig "Højgravid-titlen", jeg har et lidt ambivalent forhold til det, men er efterhånden begyndt at føle mig temmelig'væmmeligt gravid.
Men samtidig føler jeg at alle andre er laaaaangt mere gravide end jeg er, og der er jo noget nær en evighed til vi overhovedet behøver at tænke på "det der fødsel".
-Egentlig tror jeg, at jeg først rigtig vil synes, at jeg har været gravid, når jeg er på den anden side af det.
Meeeen... Så alligevel.. Så er jeg begyndt at kunne mærke i stort set hele min krop, at der ikke er voldsomt lang tid til termin (og 6 uger til jeg tror hun ankommer, har en fornemmelse af at hun har det så godt derinde, at hun ikke ønsker at komme ud før mellem 26-28 januar).
F.eks. er mine fødder og ankler begyndt at klage, det er vist vægtforøgelsen der gør at de brokker sig, mit bækken er som altid tosset og jeg er begyndt at have en del tyngdefornemmelse i underlivet.. Foruden det dukker der hver aften, uden undtagelse, en noget grov halsbrand op der banker løs i hals og under brystbenet (Tak til opfindere af Link der lige kan tage toppen af "flammerne")..
Og nu kan jeg søreme tage strømperne af og stadig have strømper på! Jeg får de fineste strømpeaftegninger på fusserne, selv når jeg tager mine mest løse strømper på..
Dumme vand! Det har nu også tvunget mig ud i at bære min vielsesring i en halskæde, øv.
Den nyeste graviditetsskavank på listen er; "Ribbens-smerter".. Hold da fest, det gør naller.. Alberte-darlingen har udvalgt højre side som favoritten, hvilket giver mig hårrejsende "avav" der trækker helt om i skulderbladet, heldigvis kommer smerterne først om eftermiddagen, men så tillader de sig tilgengæld også at blive der helt til jeg dratter i søvn.
(Jeg skriver i øvrigt dette ned, så jeg ikke efter graviditeten negligerer det at være gravid.
Man glemmer så hurtigt, og jeg håber på at kunne være forstående overfor kommende gravide i omgangskredsen. Vil nødig risikere at blive en af dem der synes folk overdriver, når deres lyserøde graviditetsbriller ryger af og ulemperne ved at have en stor mave næsten kommer til at fylde mere end glæden ved det.)
Da jeg var ved lægen spurgte sygeplejersken mig;" Hvordan har du det så?", og jeg svarede; "Jeg har det fint".. Og hun så faktisk direkte overrasket ud.
Men det er jo sandt, jeg har det fint, jeg har det faktisk fantastisk og jeg nyder den her graviditet med alle de skøre skavanker den indeholder.
-Men jeg glæder mig også til at det er overstået, hvilket det jo faktisk kan være om sølle 3 uger fra nu, til den tid vil jeg være i 37. uge, og der findes jo nogle babyer der foretrækker at blive født på det tidspunkt, selvom jeg ikke tror Alberte er en af dem.
Og inden du spørger, så er svaret nej!
Jeg er ikke utålmodig endnu og jeg synes bestemt ikke, at hun snart skal komme ud. Jeg synes hun skal blive derinde længe endnu og håber hun sådan nogenlunde rammer terminen.
P.s. Jeg er nu åbenbart så langt i graviditeten, at Supermanden sommetider føler at han er nødt til at spørge om det er veer jeg har, når jeg kommer med klagende lyde, hehe.
Herlige herlige mand <3
