torsdag den 23. august 2012

Jerseystof

Jeg kom til at gå ind på Malika&Rosa her til aften og før jeg havde set mig om..
Klik, klik, klik.
-Glødende dankort.
-Om få dage kommer stoffet på de overstående billeder hjem til mig.
Glæder mig lidt for meget.

Økounger og jakke-jubel


Alberte er kommet ind i en periode hvor små tøjdyrsvenner bliver slæbt med rundt, her et billede fra da vi var på vej hjem fra dagpleje tidligere i dag.. Lige nu ligger hun og sover sammen med klovnen jeg fik med hjem for en 5'er på sidste loppemarked..
Nårh men, tidligere har jeg nævnt en problematik med at yngste slet ikke ville andre jakker på end sin kattejakke, som i den grad var ved at blive for lille, i vores jagt på en erstatningsjakke stødte vi på hjemmesiden Økounger og det endte med at vi købte en jakke i mærket "Fred's world by Green Cotton"..
Med jakken kom der dette kort skrevet i hånden..
Det synes jeg er temmelig sejt, det samme synes Alberte heldigvis om jakken.. Billederne afspejler ikke helt hvor pæn jakken er (ja, jeg er ret begejstret kan I nok høre) men da mit kamera er ved at stå af (hulk) kommer der det næste stykke tid til at være halvgrynede billeder, åh suk.
Der er tittekanter i orange og rosa, rygstykket i jakken er længere end jakken er fortil, der er god bevægelsesfrihed i den, jord kan vaskes af med en fugtig klud, der er to refleksstjerner på ryggen og så er den ovenikøbet lavet af genbrugte plasticflasker.

What's not to like?
P.s. Hun ser oversød ud i den, men har ikke fået hapset et billede af det endnu.

Hjemmesyede natbukser

Et par natbukser er der også blevet syet til Alberte, tilfældigvis i en farve der passer til hendes ene nattrøje..
-Og så har hun fået sig en scooter, fordi hun er sød.. og sej.. og så fordi en scooter er overraskende billig.

Hun er det bedste jeg ved og lidt af en entertainer for tiden, der er altså næsten intet sødere end et stk. tumling der rækker armene i vejret og råber: "TAATAA!" (Tada)

- Her til aften efter badet kravlede hun op i vores seng, fandt sin hovedpude og bad om at få dynen over sig og så lod hun ellers som om hun sov, med tung vejrtækning og det hele, nåååårh altså.
Og så tager hun pt. røven på mig, ved at pege på fremmede mænd og råbe: "Er deeet faar?" mens hun skraldgriner.
Fandeme sødt, altså.

Godt det lige præcis var hende der blev vores datter.

Hjemmesyet trøje

Har i dag syet en trøje til Alberte efter eget mønster, kunne simpelthen ikke få mønsteret fra Stof2000 til at fungere og så må man jo lave sit eget.

Trøjen blev som jeg syntes den skulle være, så nu er jeg vist nødt til at købe mere stof hjem.

(Billederne er fra biblioteket som vi smuttede forbi på vej hjem fra dagplejen)
.

søndag den 19. august 2012

Søndagshygge

Det bedste ved en weekendvagt er når man har tidligt fri om søndagen, så man kan komme hjem og have lidt alenetid med husets yngste.
-Hun er skønnere end skøn.

Der var lammeskyer i dag og yngste pegede mod himlen og blev ved med at sige "Se, se, se!", jeg finder det til stadighed overraskende hvor observant hun er.. Og adræt.. Hun kravlede til tops i legestativet og da hun stod og balancerede øverst råbte hun: "Sejt".
Og det var det da.. og lidt farligt.

Hun kommer forsat pludselig med hele sætninger, fornylig sagde hun "Nej, det gør jeg" og i dag; "Det kan jeg ikke"..
Helt korrekt opstillede sætninger.. Jeg tillader mig at være stolt.
Vi fik leget med mudder og på hjemvejen plukkede vi vilde brombær.

Livet er godt.

Hjemmesyet igen igen

Ny trøje til yngste.
Igen med visse problematikker ved halsribben, regner med lige at se hvad en tur i vaskemaskinen gør ved det.

fredag den 17. august 2012

Hjemmesyet trøje

Har brugt noget af min fridag på at sy en trøje til husets yngste medlem, den blev egentlig som den skulle, men skal have ændret halsribben, begriber ikke hvorfor den ifølge mønstret skal være så bred..
Det må ordnes i aften (;

mandag den 13. august 2012

Øl og hjemmesyet nederdel

Efter henholdsvis arbejde og dagpleje i dag bød jeg husets yngste på en vandis i haven og mig selv på en iskold øl.. Vi var langt fra enige om hvem der skulle have hvad.
Så jeg fik mig en øl med en hel del savl i.
Og husets yngste fik sin nye nederdel på som fløj igennem overlockeren i går.

søndag den 12. august 2012

Bagagerumsmarked

Alberte og jeg har været på bagagerumsmarked med min mor i dag, med hjem kom blandt andet denne dukkeseng til 30 kr, nyt dyne- og pudebetræk blev syet lige så snart vi var trådt ind af døren..

En klovn vi havde magen til i mit barndomshjem og en lille rubbabu kat købte vi også..

Og så fandt jeg en sengerand jeg simpelthen ikke kunne lade ligge, da damen i boden afslørede at den kostede 30 kr.
De skønneste skønne motiver.