Vores lille menneske

I går gik Alberte uden støtte for første gang, 4 små fine skridt.
-Det er stort for det lille menneske.

I går sagde Alberte sit første "rigtige ord", Kitty, navnet på vores kat.
-Det er stort for det lille menneske.

I dag er hun 10 måneder og 5 dage.
-Hun bliver så stor.. Og dygtig.

Vores lille menneske.

Banan?

Hva f*****

Mit barn spiser banan.
Hidtil har hun opført sig, som skulle hun dø, hvis vi forsøgte at give hende det, men den fase er åbenbart ovre.

Børn er sære.

Dræn

Alberte tog både fasten og narkosen ualmindeligt pænt, hun blev lidt gnaven, da hun begyndte at mærke narkosens virkning og peb en enkelt gang da hun vågnede fra den igen.


Nårh men.. Alle de andre forældre (når der lægges dræn, køres ungerne ind på samlebånd), gik ud fra opvågningen med slatne børn i deres favn..
Da jeg gik ud fra opvågningen forsøgte jeg at få det lille babyhoved til at hvile blidt imod mig.. Pff, jeg kunne tro om igen, det lille hoved valgte i stedet at virre nysgerrigt rundt, ikke det fjerneste tegn på nogen påvirkning fra narkosen.

Alberte fik et stk. slaskedukke som en "Du har været sej gave", den hedder af ukendte årsager Mathilde og kommer helt sikkert til at skifte beklædning, hvis den på sigt bliver et hit.

Lidt herfra

Hej!
-Jeg er mere træt, mere fraværende og mere lykkelig end nogensinde lige for tiden.

Alberte har det sidste lange tid kæmpet med ørerne, hun har været på en penicillinkur for mellemørebetændelse og havde en kort periode hvor det gik udemærket.
-Men så var det lige juks tilbage i 39-40 feber og absolut ingen nattesøvn, hvilket i øvrigt kan være en smule tandsudtrækkende, når man hver morgen alligevel skal tage af sted på arbejde.

I tirsdag tog hende og Superfaren til ørelægen, der kunne meddele at hun stadig havde rigtig meget væske på ørerne, hvoraf feberen kommer.
Derfor skal Alberte i morgen have lagt dræn.


Jeg er ikke udpræget nervøs, i hvert fald ikke for selve indgrebet, selvfølgelig har jeg tænkt mine tanker om hvorvidt hun kan tåle narkosen.. Men selvfølgelig kan hun det.
Egentlig er jeg mest nervøs for fasten og hele logistikken omkring det, pludselig hænger det mig langt ud af halsen at være afhængig af offentlige transportmidler.

Jeg er ret sikker på, at hun tager det pænt, selvsagt ikke narkosen.. Det er vel de færreste mennesker der bryder sig om at få presset en maske ned over ansigtet og det kan umuligt være mere behageligt af, at man ingen anelse har om hvad det skal gøre godt for.
Men hun er en sej lille frue, det hersker der ingen tvivl om.. Hun tog mellemørebetændelsen i stiv arm, til trods for at jeg sad overfor en ørelæge, der kiggede på mig med en meget betænkelig mine og sagde "De ører, de ser virkelig ikke godt ud".

Jeg håber at hun efter i morgen vil få fred for øresmerterne og krydser i stor stil fingre for at vi alle får en lille smule bedre nattesøvn.. og så håber jeg i øvrigt at hun ikke bliver skræmt over pludselig at kunne høre alle lyde igen.

Jeg er som nævnt træt, men samtidig også virkelig glad og stolt
Alberte er mere og mere sjov på det seneste.
Hun opfodrer selv til leg og til at kigge i bøger, gemmer sig i sin lille hule bag sofaen, putter sine sutter i bussen og kører tur med dem, øver sig i at stå uden støtte, griner socialt med når vi andre ler, hun har klip på nettet hun elsker at se, hun spiser mere eller mindre alt og frugt ligger nummer 1 på listen over godt mad.. Og så peger hun.. På ALT og siger "Da?" Eller "A'det?", begge dele betyder formentlig "Hvad er det?", jo jo, der sniger sig så småt ord på banen.. Og så er hun bare helt igennem vidunderlig og sjov.

Nu vil jeg pakke en gave ind til hende, som hun skal have i morgen..
Og gå i seng.. og sove.. Forhåbentlig.

Briller

Jeg har kigget lidt på min "voksenpoint-konto" der afslørede at det ikke ville gøre noget, hvis jeg fik smidt lidt flere point derind på, derfor har jeg nu besluttet mig for at jeg nok er nødt til at eje et par briller.
Jeg bruger endags-linser pt., og det fungerer fint, men er egentlig en lidt dyr fornøjelse sammenlignet med briller, desuden løb jeg fornylig ind i en god gang øjenbetændelse og anskaffede mig derfor et par billige briller.


Superfaren synes af ukendte årsager (hosthost) at briller lige er sagen og har derfor sagt at jeg gerne må få et par af de noget dyrere af ham i julegave, hvilket jeg bestemt ikke kan takke nej til.

Jeg glæder mig til indkøbet og ser frem til en masse brillepudsning.. Briller virker som magneter på små fedtede babyhænder.

Om at undgå..

Alberte har tilsyneladende sat sig for at undgå at få suttebid, i hvert fald vender sutten som oftest den modsatte vej..





I øvrigt har hun fra den ene dag til den anden besluttet sig for at suttestørrelse 2 er helt okay, hidtil har hun brugt 0-6 måneders sutter.
Så nu skal der købes nye sutter (6-36 måneder).. Hun går jo hen og bliver stor, den lille pige.

Babysko

Jeg har altid syntes at små sko er noget af det sødeste i verden og nu har jeg for første gang haft muligheden for at købe en str. 20 hjem.
Jeg synes de er rigtig fine og har allerede glemt hvordan jeg stod og kampsvedte midt i Sallings overfyldte skoafdeling med "eftermiddags-vred" baby i barnevognen, jeg kan næsten heller ikke huske at barnet ryddede en hel hylde med skocreme, da jeg vovede at sætte hende på gulvet i 14 sek. og jeg har også glemt det meget anstrenge smil fra ung ekspedient, da jeg med én hånd stablede skocremerne tilbage på hylden i tilfældig rækkefølge med højt protesterende baby på den anden arm.

Den efterfølgende scene hvor baby smider samtlige kuglepenne fra disken i tilfældige retninger gider jeg næsten ikke nævne.
Jeg endte med at lægge 299 kr., og kom hjem med et par begyndersko fra Bundgaard, senere har jeg fundet ud af, at det første par sko jeg ejede ligeledes kom fra Bundgaard.

Sålen på skoene er så bløde at de kan bukkes sammen på midten og Alberte går fint i dem.. De har allerede fået sorte mærker på snuden fra udendørs gåture, og nej, hun går ikke endnu, men hun lufter flittigt sin gåvogn :)

Hjemmesyet

Jeg har for første gang i en milliard år fået syet.. Alberte savler son en vild hund pt. hvor der er to nye tænder der er brudt igennem og derfor har jeg i dag syet en savlesmæk til hende, forsiden er af retro sengetøj og bagsiden er af Oldemors gamle håndklæder..
Jeg syede den mens jeg gav Alberte formiddags-snack, multitasking er vejen frem med en baby i huset, nu mangler jeg bare at få købt trykknapper, midlertidigt sidder der en hægte som lukning.

-Alberte læser i nedarvet "Totte"-bog fra mit barndomshjem,

Luftning

Som nævnt i forrige indlæg er det vildt hyggeligt at have fri sammen med Alberte.. Meeeeen, helt ærligt, når vi er kommet over middag begynder jeg at sukke efter at manden kommer hjem, der er altså mange timer imellem 7:20 og 16:45.
Og lige pludselig kan vores hjem godt føles en tand for småt, jeg ved ikke hvem af Alberte og jeg der lider mest af indekuller, men i hvert fald tilbragte vi en del af eftermiddag udendørs, så vi kunne få strakt benene.

Måske vi snart skulle overveje at købe nogle preewalkers sko.
Og hey, nu kommer Superfaren snart hjem!

Ballademageren

Jeg holder fridag sammen med Alberte, har et par omsorgsdage jeg afholder i forbindelse med at vores dagplejer er på kursus, hvilket er vildt hyggeligt..

-Alberte ser ualmindelig sød og uskyldig ud.

-Alberte gør klar til ballade.

-Alberte.. Hvaa? Hun er altså lynhurtigt.. og målrettet.

Og fuck, jeg kommer aldrig til at se andet end Ramasjang til morgentv.

Hos Bedste

I går besøgte Alberte og jeg Bedstemor, hun er for tiden indlagt oppe på Brønderslevs neurologiske rehabiliteringscenter, hun har nerverodsbetændelse og nu hvor medicineringen er skudt godt i gang, er hun gået i gang med genoptræningen, så hun forhåbentlig kan komme til at bruge sine ben igen.



Og vi er stolte af hende, hvis der er nogen der kan, så er det hende.

P.s. Hvorfor er det kun helt unge mænd der gider at hjælpe en af og på toget når man har en barnevogn med?

Husk!

Note to self:

Efterlad ikke indkøbsposen på gulvet.

Barnets bog

Alberte har fået en lille mappe med hjem fra Dagplejen, forældrene bedes lave forside og nogle sider med billeder af familie og andre ting barnet har kært.
Bogen skal opfølges og dagplejeren putter billeder deri, som hun tager af ungerne.

Jeg synes det er en super idé og selvom jeg kun har fået lavet et par enkelte sider, hvorpå der stadig mangler tekst, så elsker Alberte allerede at kigge i den og peger løs.