søndag den 31. marts 2013

Hobro minizoo

I dag har vi besøgt Hobro minizoo, hvor der blandt andet er påfugle, næsebjørne, æsler, emuer, ræve, lamaer, geder, heste, parakitter, forskellige slags fasaner, gæs, høns, flere hold svaner, kænguruer, hængebugssvin, maraer, skruehornsfår, jacobsfår, kaniner og marsvin.

Foruden dyrene er der en stor legeplads med alt hvad hjertet begærer når man er 2 år gammel.
Vi betalte 50' kr. pr. voksen og Lillen fik gratis adgang, da den ene ejer af minizoo'en mente at der var lidt koldt i dag, der var gratis kaffe på kanden og mulighed for at sidde indendørs med vores medbragte mad.
Vi kommer helt sikkert tilbage igen en dag.
 
Vi købte også en pose foder til dyrene, her ses Superfaren der fodrer farlig emu, der helt bevidst hapsede ham i hånden, jeg skulle dæleme ikke nyde noget.

fredag den 29. marts 2013

De 10.000 skridt

Jeg har hentet en app til min telefon der kan fortælle mig om jeg går de anbefalede 10.000 skridt om dagen, den motiverer mig selvfølgelig til at gå lidt længere end jeg plejer og i søndags fik Lillen og jeg en rask morgen-gåtur til og fra vejgaard bibliotek..
-Min app hedder accupedo, og den er umiddelbart ret præcis, kan fandeme end ikke snyde den med cykling, så de 7.7 km., til og fra arbejde får jeg ingen "point" for (;

Karseholder

Lillen lavede fornylig en karseholder (er det overhovedet et ord?) i dagplejen..
-Hun var meget stolt og alle i husstanden, katten inklusiv, fik lov at se den på tæt hold.
Nu er karsen i fuld flor i køkkenvinduet og klar til kommende æggekage.

lørdag den 23. marts 2013

H&M Sommer

Jeg glæder mig ret meget til sommer, H&M gør ikke min sommerlængsel mindre..

-Til mor.
-Til Lillen.

mandag den 18. marts 2013

Påskegrene

Lillen og jeg har påsket lidt i dag..
-Og fået hængt æg på grene.

Hæklede påskeæg

I sidste uge hæklede jeg tre store påskeæg til væggen efter Kirkejovs d.i.y
-Det udviklede sig her i weekenden til en hel masse små påskeæg, det er nu rart at hækle lidt igen.

Fod-kyllinger

Lillen og jeg havde et lynhurtigt krea-projekt her i weekenden, nogen er nemlig ikke så gode til at sidde stille, når deres søde Superfar er hjemme..
-Om ikke andet fik vi lavet et par små fod-kyllinger, som af Lillen ikke måtte få vinger, tilgengæld fik de et par ordentlige kram (;