Rædslen

For noget tid siden kom jeg forbi en blogger, der havde lavet et indlæg med hendes "rædsel". Jeg smilede over hele 5-øren, da jeg læste indlægget, sådan en har jeg også!
En rædsel, der er gemt af vejen, men som har en historie der bringer smil frem.

-Jeg beundrede hende, puddel-damen, gennem hele min barndom, hun stod hos min oldemor, så højt oppe, at man ikke kunne nå og kun lige akkurat skimte hende.
Jeg elskede puddeldamen, og ønskede mig hende inderligt.
Hun er blevet mattere med årene, farverne er efterhånden meget sarte og tippen af hånden der holder hundene ved hende er knækket af..

-Jeg elsker hende stadig, men måske hun aldrig kommer til at stå fremme i mit hjem, hun er så.. ja, hun er en rædsel.. måske hun engang får en plads, hvor man kan se hende.
Jeg håber det.