Jeg har været til møde med min studiekoordinator og mit praktikssteds stedfortræder og gud'hjælpe'mig om ikke de mente, at jeg skulle nøjes med 26 ugers barsel.
-Undskyld hvad?
Og hvad fik jeg af vide, da jeg sagde at jeg sådan set regner med at afholde de 46 ugers barsel jeg har rettighed til?
Så fik jeg af vide, at når jeg var så lang tid om at vende tilbage til mit studie, så synes de at jeg skal tage 2. skoleperiode om, da jeg umuligt kan huske hvad jeg lærte for et år siden.
-Det giver da ingen mening? Folk der sidst har haft dansk for 10 år siden har mulighed for at få merit for faget.. Men hvis jeg vover at holde lang barsel, så koster det mig tilsyneladende al den viden jeg fik, sidst jeg var på skole.
Så er det bare jeg undrer mig over, hvordan jeg så på nogen måde skal være i stand til at huske, hvad jeg lærte på 1. skoleperiode?
Jeg synes det lyder mistænkeligt meget som, at jeg skal straffes.
Jeg har jo bevis på, at jeg har gennemført skoleforløbet og det endog med topkarakterer..
Måske jeg bare skal tage mine papirer med på skolen.. egentlig kan jeg vel få merit for samtlige fag :S
Anyway, fik af vide at hvis ikke jeg vendte tilbage efter de 26 uger, så ville jeg først kunne starte på uddannelse igen til februar 2012, og der vil der være 4 måneders slip fra barsel til studieopstart hvor jeg ikke modtager penge.
Så jeg var i den grad forvirret da jeg gik derfra!
Nu har Supermanden og jeg undersøgt det nærmere, og der ligger en 2. skoleperiode der starter i uge 47 her i 2011, hvilket vil sige at jeg vil kunne afholde 43 ugers barsel :D
Hvilket jo er noget nær perfekt! -Men det oplyste de mig slet ikke om til mødet, hvilket jeg helt ærligt finder temmelig tarveligt, det kan da ikke passe at jeg selv skal undersøge hvilke muligheder der foreligger, vores møde var jo rent faktisk til for, at de skulle fortælle mig om alle de alternativer jeg har.
Jeg føler, at de forsøger at presse mig ud i tidlig studieopstart.
Jeg har i øvrigt intet imod at tage 2. skoleperiode om, det gør jeg gladeligt, hvis det betyder at jeg får længere tid til at lære min datter at kende, men jeg forstår det bare ikke.
Betyder det at de sletter alle mine gamle karakterer og lader som om jeg aldrig har været igennem forløbet før? Eller skal jeg bare møde op og modtage undervisning uden at blive bedømt for det?
Jeg skal have aftalt endnu et møde med min koordinator, og så skal jeg have hende forhørt om de overstående spørgsmål.. Og så tror jeg måske nok, at jeg bliver ret så hysterisk og bankende'i'bordet, hvis jeg skal tage mine karakterer om.
I øvrigt er jeg ret sikker på, at hvis jeg tog kontakt til FOA, så ville de mene at det var urimeligt, at jeg igen skal gennem skoleperioden, og mon ikke der også ville falde brænde ned for min koordinators manglende evner til at oplyse mig om mine muligheder.
Øv, hvor er det surt, at de skal gøre det så svært for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar