-Min krop har fået sig en ny beboer, en ekstra lille hage under den hage jeg havde i forvejen.. Tidligere er jeg blevet opereret i kæbepartiet og blev i den forbindelse beskyldt for at være født uden hage. Tænk sig.. nu har jeg hele 2 af slagsen!
Måske man skulle tage et smut på kæbekirurgisk og flashe miraklet?
Indrømmet.. Den er ikke imponerende i størrelse, men når jeg sidder i sofaen og hviler hage nr.1 på mit bryst, lægger hage nr. 2 sig imellem som en lille blød fedtpude, en kødkrans, om man vil.
Jeg har hørt om fænomenet før, i folkemunde omtales sådan en sag vist som værende en dobbelthage, hvilket unægtelig er et passende navn.
I hvert fald har jeg nu to af de famøse hager.. en med og en uden knogler.
Måske min hage savnede selvskab (det er ærligt talt ikke det sted på min krop, der får mest opmærksomhed fra Supermanden) eller også har den ganske enkelt haft det for koldt..
Mon det er muligt at gro fedtpuden så lang at halstørklæde bliver unødvendigt vinteren over?
Jeg tror det desværre ikke da min største craving er æbler.
(Og chips og vingummi og lakrids og chokolade og kage og is og ssssssssh!)
Vil til enhver tid hårdnakket påstå, at det jeg konsumerede mest af igennem min graviditet var æbler.
Første gang jeg bemærkede hage nr. 2 blev jeg faktisk en anelse vred.
Ja ja! Jeg har da taget omtrent 10 kilo på hidtil gennem graviditeten, meeeeeen..
Er det ikke nok at mine lårbasser ligner træstammer? At min vielsesring laver dybe aftryk i min fingre? At min mave er vokset med 30 centimeter og min røv med hele to størrelser?
Tilsyneladende ikke.. Men det er også okay, jeg har sluttet fred med hage nr. 2 nu.
Jeg kan på de andre fruer i min terminsgruppe høre, at frygten for at man efter endt graviditet brænder inde med en god håndfuld knap så yndige og overflødige mor-kilo, hænger over hovedet på dem som en tung, mørk og truende tordensky.
Den tordensky har jeg som sådan ikke stiftet bekendtskab med.
I hvert fald orker jeg ikke at allerede nu, at skulle ærgre mig over ændringerne..
Min største frygt inden jeg forvandlede mig til et hormon-monster var strækmærker, måske fordi de kun kommer i permanent udgave.
Men nu hvor de lyserøde tigerstriber i massevis er dukket op som en slags alternativ kropsudsmykning diverse steder, er jeg overraskende og rørende ligeglad..
Måske det også skyldes at de er langt mere uskyldige, end jeg havde frygtet, jeg forestillede mig klapperslanges-tykke rødvinsfarvede striber .. Men i virkeligheden er det blot små "Harry potter lyn".
Jeg har nu både brystlyn, baldelyn og hofte/lårlyn.
Hvilket jo i bund og grund ikke er så besynderligt, da kvindekroppen jo er udstyret med ammedepoter netop på balder, hofter og lår..
Og mine ammedepoter.. De har så sandelig valgt at gro gavmildt!
Jeg tager det som et positivt tegn og regner med at det betyder at amningen bliver nem for mig (Ja ja, man har vel lov at drømme).
P.s. Vi har her til aften pakket tasken til sygehuset (altså, tasken med Albertes sager i, min egen bliver først pakket senere) og spørg lige om jeg var ved at smelte, da det viste sig, at Supermanden har en mening om hvad lillepigen skal ha' på hjem fra sygehuset. Suuuuuk, han er så skøn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar