mandag den 14. marts 2011

Søvn, eller mangel på samme

Alberte -Nu vågen på 13 time, huhej, hvor er hun vred!

Alberte er kommet på den anden side af sin kolik nu (7-9-13- og-indsæt-overglad-smiley) nu slås vi "bare" med søvnproblemer.. De 5 uger kolikken stod på, kunne hun kun finde ro ved at vi vuggede hende, hvilket har gjort, at hun nu udelukkende kan sove, hvis hun bliver vugget og hun vågner lige så snart hun opdager, at man er holdt op med at vugge hende, og det er altså en anelse hårdt for hendes forældre nu hun er på den anden side af 4 kilo.

Så i går blev vi enige om, at nu var det på tide at tage hånd om problemet, så i går begyndte vi på "du-skal-lære-at-du-kan-sove-andre-steder-end-i-vores-arme", det gik suverænt i nat, men i dag har der været fornyet energi til at protestere, og det er blevet gjort med knyttede næver og hysterisk skrigeri.
Vi har trøstet, beroliget, tssh'et, puttet, svøbt og vugget en lille bitte smule, men damen vil altså ikke sove!
Dog vil jeg påstå vi allerede nu kan se en bedring (igen 7-9-13), hun kan falde til ro uden vi behøver at vugge hende vildt, vi kan endda en gang imellem sidde helt stille med hende og få hende til at falde til ro på den måde.. Men glide helt ind i søvnen, det kan hun ikke endnu.

-Der er ingen tvivl om, at det her kommer til at tage en del tid, vi har jo trods alt brugt 5 uger på at lære hende, at hun ikke kan sove uden at blive vugget, suk! Så vi må vel regne med at det tager nogle uger at rette op på igen.

Men jeg tror på det kommer til at virke og har slet ikke fundet situationen så uoverskuelig som tidligere.. Jeg føler vi har fat i den lange ende, men puh, det er godt nok et surt æble vi er ved at bide os igennem.. Heldigvis er vi to om det.

P.s. Jeg har faktisk smilet i et helt døgn nu.

3 kommentarer:

  1. det er det slyngevuggen gør. den vugger (bertram synes endda at den vugger bedre end mor gør. han sover hvertfald hurtigere i slyngevuggen)! Man kan låne/teste den hos sneglehust. hehe der er 100 % fald-i-søvn-garanti skriver de http://www.sneglehuset.com/ -og det er der virkrlig også!!! Jeg ved godt at jeg lyder som en sælger omkrong slyngevuggen. Men det er fordi at den har gjort min hverdag så enkel, så hvis den kan gøre det samme for andre så er det jo bare med at sprede ordet!

    SvarSlet
  2. Åh Ditte,efter lidt "jeg synes altså- jeg tror altså- ej, det skal vi altså!" har jeg fået overtalt manden til at give den et forsøg, fik "den solgt på" at man har jo 14 dages prøvetid (;
    Haps, nu vil jeg gå ind og brænde dankortet af og håbe på det bliver vores redning :)

    SvarSlet
  3. Jeg håber at det bliver en kæmpe succes... Overvejde også selv i lang tid inden at jeg købte den! Jeg er sikker på at I bliver SÅ glade for den...

    SvarSlet