Jeg lukkede øjnene i dag, da Alberte blev vaccinere, for ikke at dø ved synet af nålene..
-Hun tog det gevaldigt pænt, selvfølgelig skreg hun, men langt mindre end ved ørelægen, høhø.
Og da hun sad i favnen på mig, godt pakket ind i sin dyne på vejen hjem, tog jeg en dyb indånding ned i hendes lille bløde hårpragt og lige i dét øjeblik gik jeg næsten bagover af lykke.
Hvor er hun altså helt igennem vidunderlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar