søndag den 1. maj 2011

Alberte

Hvis jeg kunne få bare ét ønske opfyldt, ville det være at Skarno skulle have et større søvnbehov, helt ærligt, alle bøger siger at babyer i hendes alder sover 10-11 timer om natten.
Hah! Kan du sige 8?

Og det er jo ikke ligefrem fordi hun sover meget om dagen..

Nå anyway, i dag fylder hun 14 uger (hold da fast???!)
Og derfor er det vist på tide at lave en "Det-ved-vi-om-dig-nu".. (En tyvstjålet idé).

1. Du er FEARLESS! Virkelig, for en uges tid siden overværede du et slagsmål der foregik få meter fra os, midt i gågaden, på den der "vi-sparker-hinanden-i-ansigtet-og-smider-med-stole-måde", du fortrak ikke en mine.

2.Dit favoritsted i hjemmet er puslebordet (og vores arme).

3. Du savler virkelig meget! I går savlede du lige ned på din mors bare fod.. Lækkert.

4. Du har en særdeles veludviklet humor, du ler sommetider af ting vi slet ikke forstår, hvilket jo nok bare er fordi du er på et lidt højere niveau end os andre.

5. Du ligner din mor, siger folket.

6. Du kan godt lide at bade, i hvert fald 90% af tiden, nogen gange kegler du dog helt ud, når du bliver puttet i vandet (Okay okay, den ene gang var vandet vist en tand for varmt og den anden gang var du sulten, sorry!)

7. Du er virkelig virkelig VIRKELIG god til at skrige, det skal du have!

8. Du gider kun bruge NUK sutter.

9. Du HADER sol, altså, hvis det rammer dine øjne og du HADER solhatte! (Come on, giv os lige en chance?)

10. Din bedste ven er føntørreren.

P.s. Du er det sødeste i hele verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar