At være mor

Efter jeg er blevet mor har jeg fundet ud af en hel masse ting om mig selv, som jeg ikke anede..

F.eks. var jeg helt forberedt på at moderskabet indebar søvnlæse nætter og en milliard bleskift, men jeg havde glemt at læse det der med, at man efter endt graviditet taber sit hår i så stride strømme at der efterhånden er ryatæppe i hele lejligheden bestående af min pels (Åh jo, så meget fælder jeg)

Jeg fik heller aldrig læst det der med at blufærdighed ryger ud sammen med moderkagen, det fandt jeg først ud af, da jeg en dag stod på parkeringspladsen ved Bilka og ammede barn (Til trods for at vi faktisk lige havde været i ammerummet.. Hvorfor fanden hænger man også plakater med havfruer op, der er så spændende, at ungen glemmer, at man kom derind for at spise?).

En anden ting jeg har fundet ud af om mig selv, er at jeg i den grad ligger under for mine følelser vold, jeg havde aldrig troet, at jeg skulle føle så stor vrede og afmagt mod den lille trold der i månedsvis ribbensparkede mig indefra, og samtidig havde jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig hvor dybt og intenst man kan elske.. Jeg har i den forbindelse også fundet ud af, at jeg er en af dem der græder af glæde.. Ofte.
Jeg bliver fuldstændig "blød-som-smør-med-klump-i-halsen", når jeg dykker næsen ned i hendes lille hårpragt og snuser indad, når hun knuger sig ind til mig efter en lur, eller rækker ud efter mit ansigt med sine små oversavlede fingre.

Jeg har også fundet ud at, at jeg aldrig bliver helt tryg igen, uanset hvor gammel Alberte bliver er jeg sikker på, at der vil sidde en frygt dybt fastlåst i mig..
I sidste uge skulle jeg flytte hende fra vugge til seng, da jeg kom ind til vuggen slog det mig at hun lå lidt akavet og sekundet efter gik det op for mig, at jeg ikke kunne høre en vejrtrækning, jeg kiggede på hendes brystkasse, men syntes hverken at den hævede eller sank.. I de sekunder der gik fra jeg registrerede det, til jeg fik hende op af vuggen og hun gav et spjæt fra sig, nåede hele min verden at ramle sammen og jeg selv at dø en håndfuld gange.

Noget helt andet er at jeg har fundet en side af mig selv, der kan banke i bordet, ringe til offentlige instanser uden nervøsitet.. Jeg tror måske der er lidt af en løvemor gemt i mig.

Og en anden ting jeg har fundet ud af er;
At min datter er den skønneste i verden, selvom hun gang på gang gør alt for at modbevise det