Åh, den forfærdelige søvn

Jeg ville give alting for at søvn ikke skulle være så svært for min lille pige.

Vi har fuldt ud accepteret at hendes lure dagen igennem kun er på 30 min., men det frustrerende er at det betyder at hun skal puttes 6-8 gange i løbet af en dag.
Og putningen er et sandt mareridt.

Vi har lige været inde i en stime, hvor det egentlig gik okay, det var ikke nemt, men det gik.
Nu har det vendt sig og hver putning medfører vildt skrigeri, hun kan slet ikke finde ro, og når hun endelig finder den og langsomt glider ind i søvnen er der noget der spænder ben for hende, så hun kastes ud af søvnen igen og bliver helt ulykkelig.

Jeg aner ikke hvad vi skal gøre for at hjælpe hende og jeg prøver ihærdigt at "Det-er-bare-en-fase-Det-er-bare-en-fase" mig igennem det, men jeg har en snigende fornemmelse af, at søvn altid vil være et problem for hende.
Porten ind til søvnen bliver åbnet op og smækket i lige for næsen af hende gentagne gange i træk og jeg ved ikke hvad vi kan gøre for at porten står åben længe nok til at hun kan nå at bevæge sig ind på den anden side.
Nogen mener hun bare skal have lov til at skrige sig vej derind.. Jeg er uenig.. Jeg er helt sikker på, at hun ikke bliver ude af søvnen med sin gode vilje, hun vil hjertens gerne derind, men vejen er lang for hende og med mange bump der kaster hende ud af kurs.

Det gør ondt.. Helt ind i det inderste ikke at kunne hjælpe hende.

Jeg forestiller mig, at grunden til at det lige pt. er helt hen i vejret med hendes søvn, skyldes en form for udvikling der gør, at hun er langt mere tryghedssøgende end normalt, de sidste dage er hun kun faldet i søvn i vores arme eller når vi har været ude og gå tur.

-Sovende barn.
Gid, gid, gid, det snart viser sig at det bare er en fase (en fase der hidtil har varet 2½ måned, suk)
Hvem end det er der står vagt ved søvnens port, så please please please! Giv hende nu en chance for at blive lukket ind!