søndag den 19. juni 2011

Bryllupsdag

I dag kan vi fejre Bomuldsbryllup, hvilket vil sige, at det i dag er 2 år siden vi lod os smede i hymens lænker.. Derfor har vi også fået gaver og vi har begge været i Imerco for at købe sager til hinanden, høhø.


-Jeg har fået gryde og kasserolle fra Raadvad og manden har fået en Le'creuset pande.

Tuttenutte-romantisk kan man vist ikke kalde det, men det var altså hvad vi ønskede os og i aften står den på steg, brun sovs og kartofler (Hold fast, hvor lød det gammelt.)

Jeg er stadig lige så svimlende forelsket som første gang jeg mødte Supermanden i en noget tømmermændsramt tilstand, mmh <3

Har fundet en lille kærlighedserklæring frem fra gemmeren fra Supermanden til mig:
"Hun er alt jeg nogensinde har turde håbe på og drømme om og så er hun bare bedre end nogen anden jeg har kendt.

Jeg har været heldig. Hun er en gave som, udover at være lækkert og smukt pakket ind, skal passes på, for der findes ingen som hende i denne verden.

Ingen som passer bedre sammen med mig og den person jeg er blevet.

At finde hende er som at finde nålen i høstakken - noget nær umuligt og ingen har fundet det jeg og vi, som par, har sammen. Men man har vel lov at være heldig. Det har jeg været og jeg ved det."


-Jeg ELSKER ham, åh, hvor jeg dog virkelig elsker ham!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar