Suk

Altså, før jeg fødte miraklet lo jeg lidt af udtrykket "ammehjerne", måske fordi jeg i forvejen er ualmindelig glemsom, så jeg tænkte egentlig at det ikke kunne blive værre.

I stand corrected.

I dag skulle jeg lave havregrød til Alberte, jeg satte grøden over, gik ind i stuen, glemte alt om kogende gryder og gav mig til at æde snøfler.

Altså fuck.

Barnet sover i øvrigt ikke endnu og ser end ikke træt ud.. Skal vi give vejret skylden?
Det tror jeg nok vi skal.