Opdatering.

Nårh ja, jeg er jo startet på det der arbejde og helt ærligt...
Det er fint nok.
Jeg savner ikke babyflommen, mens jeg er på arbejde, men tjekker dog min mobil 30.000 gange om dagen og venter spændt på Superfarens melding om hvordan dagen i dagplejen er gået.

Men.

Når jeg kommer hjem er jeg lige ved at omkomme af savn, selvom hun er lige ved siden af mig.
Jeg synes virkelig det gør ondt at undvære.

-Babyflommen på besøg hos halslæge( dengang i de kronede barselstider) han kunne kun fortælle at alt ser helt fint ud, ører, næse og hals var præcis som de skulle være, end ikke en smule rødmen kunne anes og trykket i ørerne var som det skulle være.
Hvilket vil sige, at vi stadig ikke aner hvorfor vores lille trold lyder som en der lige har løbet maraton.
Hun er nu sat på astmamedicin.. Prøv lige at få en 8 måneder gammel baby med på at skulle indtage medicin igennem en spacer (maske).. ARRRGH! Not possible.
Nååårh men, vi har fået en tid ved en børnelæge..... D.28.

Babyflommen har slået sin lille snude, her på billederne ser det forholdsvis uskyldigt ud, men nu hvor der er kommet sårskorpe på ligner hun en de andre babyer bør holde afstand fra.
Som bonus har hun fået et stort blåt mærke i panden, der har en nabo i form af en rift, fedtfedt.

Men ehm, når jeg ikke kvalmer rundt i dårlig samvittighed og savn, så har jeg det faktisk helt fint og er hidtil tilfreds med praktikpladsen.