-Jeg er mere træt, mere fraværende og mere lykkelig end nogensinde lige for tiden.
Alberte har det sidste lange tid kæmpet med ørerne, hun har været på en penicillinkur for mellemørebetændelse og havde en kort periode hvor det gik udemærket.
-Men så var det lige juks tilbage i 39-40 feber og absolut ingen nattesøvn, hvilket i øvrigt kan være en smule tandsudtrækkende, når man hver morgen alligevel skal tage af sted på arbejde.
I tirsdag tog hende og Superfaren til ørelægen, der kunne meddele at hun stadig havde rigtig meget væske på ørerne, hvoraf feberen kommer.
Derfor skal Alberte i morgen have lagt dræn.
Jeg er ikke udpræget nervøs, i hvert fald ikke for selve indgrebet, selvfølgelig har jeg tænkt mine tanker om hvorvidt hun kan tåle narkosen.. Men selvfølgelig kan hun det.
Egentlig er jeg mest nervøs for fasten og hele logistikken omkring det, pludselig hænger det mig langt ud af halsen at være afhængig af offentlige transportmidler.
Jeg er ret sikker på, at hun tager det pænt, selvsagt ikke narkosen.. Det er vel de færreste mennesker der bryder sig om at få presset en maske ned over ansigtet og det kan umuligt være mere behageligt af, at man ingen anelse har om hvad det skal gøre godt for.
Men hun er en sej lille frue, det hersker der ingen tvivl om.. Hun tog mellemørebetændelsen i stiv arm, til trods for at jeg sad overfor en ørelæge, der kiggede på mig med en meget betænkelig mine og sagde "De ører, de ser virkelig ikke godt ud".
Jeg håber at hun efter i morgen vil få fred for øresmerterne og krydser i stor stil fingre for at vi alle får en lille smule bedre nattesøvn.. og så håber jeg i øvrigt at hun ikke bliver skræmt over pludselig at kunne høre alle lyde igen.
Jeg er som nævnt træt, men samtidig også virkelig glad og stolt
Alberte er mere og mere sjov på det seneste.
Hun opfodrer selv til leg og til at kigge i bøger, gemmer sig i sin lille hule bag sofaen, putter sine sutter i bussen og kører tur med dem, øver sig i at stå uden støtte, griner socialt med når vi andre ler, hun har klip på nettet hun elsker at se, hun spiser mere eller mindre alt og frugt ligger nummer 1 på listen over godt mad.. Og så peger hun.. På ALT og siger "Da?" Eller "A'det?", begge dele betyder formentlig "Hvad er det?", jo jo, der sniger sig så småt ord på banen.. Og så er hun bare helt igennem vidunderlig og sjov.
Nu vil jeg pakke en gave ind til hende, som hun skal have i morgen..
Og gå i seng.. og sove.. Forhåbentlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar