Jeg havde aldrig troet, at det skulle gøre mig helt varm om hjertet, at se mit barn efterligne næsepudsning.
Jeg havde heller aldrig troet, at jeg skulle have mit barn sovende det halve af natten i min seng.
Men jeg indrømmer gerne at jeg "klokken-alt-for-sent-i-nat" døde en lille smule af lykke, da en varm babyarm hagede sig fast om min hals og et lille ansigt lagde sit helt tæt på mit, så jeg blev åndet tungt ind i øret.
Ikke om jeg nogensinde kommer til at begribe, at man kan elske så dybt.
-Det er smukt.. Hvis du spørger mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar