fredag den 6. juli 2012

Den lille frue

De seneste dage:
Det siges at hun gerne vil bestemme, vores lille menneske, og at hun med store armbevægelser, den kendte løftede pegefinger og et højlydt "NEJ!"  irettesætter og dirigerer med med alle de andre unger hun møder i dagplejen, uanset alder og størrelse.
Hun gør det selvsagt også herhjemme, vil gerne bestemme hvem der skal sidde hvor, hvem der skal skubbe gyngen, hvem der skal hjælpe hende i sko, hvem der skal holde hendes legetøj, hvem der må hjælpe med maden, hvem der må tage hende op af stolen når vi har spist osv.

Hun får selvfølgelig ikke lov til at dirigere os rundt i vildskab, men jeg kan ikke helt stå for, hende når hun ytrer sin mening.
For nylig da vi var på legeplads skiftedes Superfaren og Alberte til at rutsje, da jeg vovede at forsøge at deltage i legen og satte en fod op på første trin, kiggede Alberte direkte på mig og løftede pegefingeren efterfulgt af at rungende "NEJ!!", derefter pegede hun på jorden og råbte "NED!!".

Det er sgu da sødt.

Ydermere er hun blevet glad for det der med at få sat hår, det har været på helt eget initiativ, har kun forsøgt at sætte hendes hår en enkelt gang for hundrede år siden.. Men hver gang hun finder et hårelastik forsøger hun at sætte det i håret og hun sidder gerne bomstille for at få ordnet frisuren.

Det er sgu da lidt sært.

Ellers så taler hun og taler, synes egentlig pt., at der kommer nye ord noget nær dagligt, nogle af dem bliver kun brugt få gange inden de bliver udskiftet af nye, andre holder hun lidt mere af og gentager gang på gang på gang.. Fornylig sagde hun "Jeg går ovenpå", selvsagt ikke korrekt, men ganske forståeligt og det blev gentaget hele vejen op af trappen.. I dag sagde hun pludselig "Agurk", sådan, ud af det blå.
Det gør mig glad og stolt, ligesom når hun brøler "JUUUHU!!" eller siger "SÅ!!" 147 gange i løbet af en bustur.

Favoritterne er pt:" Vovvov, Hej, Mijauv, Den er tom, Så, Nej, SE!, Min, Sko, 1-2, Hva så, Hov og Baby"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar