torsdag den 23. august 2012

Økounger og jakke-jubel


Alberte er kommet ind i en periode hvor små tøjdyrsvenner bliver slæbt med rundt, her et billede fra da vi var på vej hjem fra dagpleje tidligere i dag.. Lige nu ligger hun og sover sammen med klovnen jeg fik med hjem for en 5'er på sidste loppemarked..
Nårh men, tidligere har jeg nævnt en problematik med at yngste slet ikke ville andre jakker på end sin kattejakke, som i den grad var ved at blive for lille, i vores jagt på en erstatningsjakke stødte vi på hjemmesiden Økounger og det endte med at vi købte en jakke i mærket "Fred's world by Green Cotton"..
Med jakken kom der dette kort skrevet i hånden..
Det synes jeg er temmelig sejt, det samme synes Alberte heldigvis om jakken.. Billederne afspejler ikke helt hvor pæn jakken er (ja, jeg er ret begejstret kan I nok høre) men da mit kamera er ved at stå af (hulk) kommer der det næste stykke tid til at være halvgrynede billeder, åh suk.
Der er tittekanter i orange og rosa, rygstykket i jakken er længere end jakken er fortil, der er god bevægelsesfrihed i den, jord kan vaskes af med en fugtig klud, der er to refleksstjerner på ryggen og så er den ovenikøbet lavet af genbrugte plasticflasker.

What's not to like?
P.s. Hun ser oversød ud i den, men har ikke fået hapset et billede af det endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar