I dag havde jeg egentlig tænkt at jeg ikke ville ud og lede, det var ved at være for hårdt at komme hjem uden hende.. Derfor kom vi nogle timer senere ud end de sidste dage.
Normaltvis kigger vi gårdområdet hos os igennem, inden vi forsætter i de nærtliggende, men i dag gik vi direkte mod den gård der ligger skråt overfor os.
Vi begyndte at kalde og pludselig hørte vi lidt "mijauven", vi kaldte videre og blev ved med at få svar på kattesprog..
Først troede vi at hun var på den anden side af det høje hegn der skærmer for jernbanen, men nej, hun sad i hækken lige ved vores fødder..
Og der har hun højst sandsynligt siddet de sidste 3 dage, altså, små 25 meter fra hvor vi bor.
Hun er ikke kommet noget som helst til, dog mangler hun en lille smule pels under snuden (mon ikke hun har været oppe at slås med hækken) og så er hun hele 400 gram lettere.
-Hun har nu spist, været på kattebakke og kastet sig ind på en bunke tøj, hvor hun ligger og gør sig ren.
Hun er tilpas og vi er lykkelige.
Vi troede jo egentlig, at hun var væk for altid.
MEN HUN ER HER!
Nu vil vi kravle i seng og når jeg står op i morgen tidlig, så skal skarnet og jeg lege med vand inden jeg tager på arbejde.
Jeg glæder mig allerede.
Årh hvor godt!!
SvarSletJa, det er skønt! :D
SvarSlet