onsdag den 5. januar 2011

5. jordemoderbesøg

Næstsidste jordemoderbesøg i dag.. forhåbentlig (;

37+4

Og besked på at hvis jeg fik flimren for øjnene, følte mig utilpas eller fik hovedpine skulle jeg fluks hoppe til lægen og få målt blodtryk.. Og det kunne være jeg lige skulle smutte forbi min læge i næste uge for en sikkerheds skyld.
Mit blodtryk lå i den høje ende; 155/85... Ved første måling var det det diastoliske tryk et stykke over 90, så der blev rynket lidt øjenbryn.. Men urinen var blank og resten så fint ud, så der er nok ikke noget at være bekymret over :)

Alberte blev skønnet til 3000 g., så nu er jeg ved at være lidt spændt på hvad hun monstro kommer til at veje, først blev hun skønnet til at være stor, efterfølgende gennemsnitlig og nu blev hun ligefrem kaldt lille (;
Men jeg har hørt om babyer der er blevet skønnet over 1 kilo forkert, så nu må vi bare vente og se.

"Hun ligger da mest i den ene side"

Åh, ja! Højre side blev udvalgt som favorit for flere måneder siden, venstre er tilsyneladende kun værdig nok til at få besøg af små hænder og fødder..

"Hold da op, hun når da helt op til ribbenene"

Ja, hende Alberte er vist lidt lang, og så har hendes mor oven i købet en kort overkrop (;

"Har der ellers været optræk til noget?"

Ikke det fjerneste (;

-Besøget gik fint, dog var de forsinkede og kunne ikke give mig en tid til næste besøg, da de er booket op, så må vente på et opkald.. desuden formåede jordemoderen at kalde mig Stine, høhø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar