søndag den 13. februar 2011

At blive mor!

"Det glemte de at fortælle".

-Babyer græder IKKE! De frembringer derimod højfrekvente brøl der gør at man pludselig omtaler sin lille guldklump som "Øglen".

-Babyer mundvige kan vendes så dybt nedad af de næsten hænger under deres ansigt.

-Man kan IKKE få for meget babytøj (selvom alle rask påpeger at så meget tøj har man slet ikke behov for i de helt små størrelser) -LØGN.. Babyer kan snildt bruge 80 (arr okay, måske ikke helt, men sådan føles det altså) sæt tøj om dagen.

-Babyer vågner (næsten) uden undtagelse hver gang deres mor spiser.

-Babyer kan skabe sig så meget under en amning af man i ren frustration kaster sin læbepomade ud i gangen (Hidtil har vi kun fundet låget).

-Når man har gæster er baby evigt eksemplarisk og man begynder at overveje om man kunne hyre nogen til at besøge en hver aften, når baby forvandles til skrigeballon i ulvetimerne.

-Den første måned af en babys liv opfatter den stadig sig selv som værende en kropslig del af moderen. Gulp!

Jeg priser mig lykkelig for at trolden nu er 21 dage.. Så er der ikke længe til at hun så småt burde begynde at opfatte sig selv som værende et selvstændigt væsen.


- 17 dage gammel øgleunge der lytter til "Baby-Mozart" på sit aktivitetstæppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar