Hovsa

Så skete det!

Øglen kom til skade for første gang (foruden de skrammer hendes negle har givet hende) og det var mors skyld!
Øglen var en bisse i går (igen) så jeg tilbragte det meste af natten med hende på børneværelset, så Superfaren kunne få lidt søvn.

Inde på børneværelset har vi en fold-ud-madras, der er ikke meget plads derpå, men da Øglen endeligt faldt i søvn derpå turde jeg ikke flytte hende.. På et tidspunkt opdagede jeg ganske vist, at hun var kommet lige lovlig tæt på kanten og jeg overvejede at rykke hende væk derfra, men faldt i søvn inden jeg fik det gjort.

Kort tid efter vågnede jeg af en dump lyd efterfulgt af et hyl.. Øglen var trillet ned af madrassen (som heldigvis kun er en 10 cm. høj) og åh, hvor var det synd!
Jeg fik hende fisket op fra gulvet og efter et minuts intens hylen, glemte hun, at hun havde ondt, kom i tanke om at hun var sulten, fik en gang mælk og faldt tilfreds i søvn igen.

Superfaren var da stået op og sammen trissede vi alle 3 ind i soveværelset, hvor Øglen lå og blundede trygt, mens jeg prøvede på ikke at dø af skræk.. For hvor meget skal der egentlig til før en baby får hjernerystelse??
Hun har det selvfølgelig storartet i dag.. Det er underligt hvor "skør" man bliver af at få børn, men al rationel tankegang ryger tilsyneladende ud sammen med moderkagen.

Det er underligt at der i "Barnets Bog" ikke er gjort plads til den slags hændelser.

"Albertes første omsorgssvigt;

Lørdag d. 5 marts kl: 4:30

Under opsyn af; Mor.

Det skete der;
- Røg ned af madras og knaldede hovedet ned i trægulv"