tirsdag den 22. marts 2011

Træææt!

Hvornår har man nået bunden?

Er det når man ligger på børneværelset med ørepropper i og håber at tiden vil gå i stå, bare lige en ti minutter?
Superfaren er i soveværelset med Øglen, hun er ikke ligefrem det rareste selskab i aften, så vi skiftes til at tage hende en halv time af gangen.
Puh, det er da næsten en falliterklæring kun at kunne holde sit barn ud i 30 min. af gangen for derefter at behøve en pause i tilsvarende 30 min.

Mjah, vi hænger i! Hun har bare af at blive det skønneste barn nogensinde, når hun bliver større! og derefter milliardær så hun kan forsørge os på vores gamle dage.. åh ja.

Jeg er lettet her til aften efter at have fået en proff's ord på, at vores baby er usædvanligt krævende, aaaah! Det er ikke bare noget vi bilder os selv ind. (og ja, nu gentager jeg mig selv, men altså, det var næsten som endelig at få en diagnose efter lang tids venten).

Ååh gud! Jeg har kun 4 min. tilbage i frihed, ih.

Hun bliver altså snart sat billigt til salg.. Nogen bud?
En kasse Landkær kunne snildt gøre det! Selvom jeg i morgen, når vi forhåbentlig har fået os lidt søvn og hun sender mig et morgensmil, nok vil kræve lidt mere end en kasse Landkær.

-8 liter cola f.eks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar