torsdag den 26. maj 2011

Undskyld Berte

I da lå jeg på sengen, Alberte sad på min mave lænet op af mine ben, og på et tidspunkt mistede hun balancen og drattede til den ene side, jeg forsøgte at gribe hende med en hånd og greb ud efter hendes ansigt (Ansigt??! Tak, skod-reflekser), det hjalp selvfølgelig ikke det fjerneste og sekundet efter knaldede hun hovedet lige ned i den bærbare.

Alberte, undskyld.
Det er bare som om man bliver en anelse mere modig, jo længere tid man er forælder.. Du ved... Ligesom forleden hvor du sad i sofaen og langsomt væltede til den ene side, der tænkte jeg faktisk at der ikke ville ske noget.. Altså, det er jo ikke ligefrem farligt at falde på en sofa.

Jeg havde bare lige glemt at vores kamera lå lige der hvor dit hoved havde retning imod.
Igen.. Undskyld Alberte (Og på forhånd undskyld til dine eventuelt kommende søskende, til den tid er jeg sikkert endnu mere modig, puh.)

Nu vi er i gang med at sige undskyld, så vil jeg gerne lige sige undskyld for et par ting.

1. Engang i din koliktid havde du endelig skreget dig i søvn efter en håndfuld hårde timer, du lå på yderkanten af vores 10 cm. høje ekstramadras, jeg nåede lige at tænke at det nok ikke var helt smart og faldt så i søvn.. Blev vækket af lyden af baby-rammer-trægulv-med-hovedet-først.. Du skreg i et halvt minut og faldt så i søvn igen (Tak for det i øvrigt).

2. En dag var du og jeg alene hjemme, du sad i din smarte sækkestol med y-sele og jeg havde trukket dig rundt på gulvet i den, du syntes det var skideskægt og på et tidspunkt valgte jeg at hive i selve selen fremfor stolen.. To sekunder efter knækkede selen og du trillede ned af stolen og ramte lige ned i dørkarmen. (Igen med hovedet, sorry!)

3. Fornylig klippede jeg dine negle, efterfølgende opdagede Superfaren at der var blod på dine hænder, jeg kom åbenbart til at snuppe en lille luns af dit tommelfingerhud med. (Hvorfor brokkede du dig egentlig ikke over det?)

Anyway, jeg ville bare lige sige undskyld.
-Og så lover jeg højt og helligt at jeg vil passe meget bedre på dit lille hoved med de fine flødekinder fremover! Om ikke andet kan vi vel investere i en cykelhjelm du kan have på..
Evigt.

1 kommentar:

  1. hvor er hun dog vidunderlig :)

    N.K.L
    www.nkl-fashion.blogspot.com

    SvarSlet