tirsdag den 16. august 2011

Tude-mor

Billede fra besøget hos Olde i går.


Superfaren meddelte fornylig at Alberte nu ligger nummer 1 på venteliste til vuggestue, logiske mor tænkte; "Dejligt.. Det var da også på tide!", hvorimod Tude-mor har været grådlabil lige siden.

Tude-mor dryppede lidt ud af øjenkrogen under godnatamningen i går, da hun tænkte på hvor stor og fantastisk hendes datter har vokset sig på sit første halve år.

Suk!
Hende der Tude-mor og den der helt bløde skrøbelige plet man gror dybt inde i hjertet lige i det øjeblik presseveerne udfører sidste del af sit arbejde og et ferskduftende stykke liv bliver lagt op på ens bryst sender sommetider al logisk tankegang på langrend og giver mig lyst til at kaste mig på gulvet og skrige "Jeeeeeg viiiiiiiiiiil ikkkkkkkkke!!" lige så snart nogen nævner ord som indkøring og vuggestue.

Godt at logiske mor for det meste har overtaget herhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar