søndag den 31. marts 2013

Hobro minizoo

I dag har vi besøgt Hobro minizoo, hvor der blandt andet er påfugle, næsebjørne, æsler, emuer, ræve, lamaer, geder, heste, parakitter, forskellige slags fasaner, gæs, høns, flere hold svaner, kænguruer, hængebugssvin, maraer, skruehornsfår, jacobsfår, kaniner og marsvin.

Foruden dyrene er der en stor legeplads med alt hvad hjertet begærer når man er 2 år gammel.
Vi betalte 50' kr. pr. voksen og Lillen fik gratis adgang, da den ene ejer af minizoo'en mente at der var lidt koldt i dag, der var gratis kaffe på kanden og mulighed for at sidde indendørs med vores medbragte mad.
Vi kommer helt sikkert tilbage igen en dag.
 
Vi købte også en pose foder til dyrene, her ses Superfaren der fodrer farlig emu, der helt bevidst hapsede ham i hånden, jeg skulle dæleme ikke nyde noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar